Annonce
Indland

Rasmus Paludan vil gå til Højesteret med racismesag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan blev i begyndelsen af juli dømt for overtrædelse af racismeparagraffen.

Hvis det står til Rasmus Paludan, er det sidste ord ikke sagt, i sagen om hvorvidt han i en YouTube-video har udtrykt sig i strid med loven.

Tidligere i juli blev han idømt 14 dages betinget fængsel ved Østre Landsret for overtrædelse af straffelovens § 266 b - også kendt som racismeparagraffen.

Det var en stadfæstelse af en dom fra Retten i Glostrup.

Rasmus Paludan, der er stifter af det stærkt indvandrerkritiske parti Stram Kurs, forsøger nu at tage sagen videre til Højesteret.

Hans forsvarer, Mette Grith Stage, oplyser således fredag til Ritzau, at hun i fællesskab med sin klient har sendt en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet ved landets højeste retsinstans.

Hvis de får tilladelse til det, vil de nedlægge påstand om frifindelse.

Omdrejningspunktet for sagen er en video, som sidste år blev offentliggjort på Stram Kurs' kanal på YouTube.

I videoen indgår en passage, hvor Rasmus Paludan blandt andet taler om "de fleste negere i Sydafrika" og personer med lav intelligens. Den kobling var ifølge både Retten i Glostrup og Østre Landsret ulovlig.

Østre Landsret fandt, at Rasmus Paludans ytring var "nedværdigende eller forhånende" over for en bestemt befolkningsgruppe.

Centralt i sagen er, at Rasmus Paludan i videoen sammenkobler den sorte befolkning i Sydafrika med mennesker, der har en IQ på 70 i gennemsnit.

Og på grund af det lave intelligensniveau er sorte borgere i Sydafrika ifølge Rasmus Paludan ikke i stand til at styre deres land.

Under sagen i Østre Landsret argumenterede forsvarer Mette Grith Stage for, at det ville være en urimelig begrænsning af Rasmus Paludans ytringsfrihed, hvis hans udtalelser i videoen blev kendt ulovlige.

Ytringerne var nemlig et led i Stram Kurs' politiske arbejde.

Dommerne i Østre Landsret fandt dog ikke, at udtalelserne kunne anses for at "være sket som led i en saglig politisk debat".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];