Annonce
Tarm

Rasmus til Vestjylland: Seebach får genvalg på festival

Der bliver garanteret god stemning i det store koncerttelt, når Rasmus Seebach gæster årets udgave af Bork Festival. Arkivfoto: Torben Glyum
Bork Festival har søndag offentliggjort yderligere seks navne til årets folkefest, der begynder 29. juli.
Annonce

Bork: Det giver god mening, at folkene bag Bork Festival netop har præsenteret Rasmus Seebach som et af årets hovednavne til dette års festival, for den 39-årige hitmager står gang på gang øverst på publikums ønskeseddel.

- På scenen leverer Seebach altid nogle spektakulære og storslåede live-shows, og han er i dag kendt for at gøre sig ekstremt umage for at give publikum den ultimative koncertoplevelse hver gang, siger Arne Enggaard Poulsen, presseansvarlig på Bork Festival, der også i 2019 havde Rasmus Seebach på plakaten.

Søndag formiddag offentliggjorde festivalledelsen yderligere fem nye navne til koncertplanen, hvor kunstnere som Magtens Korridorer, The Grandfætters fra Thyborøn og Karl Kristian Band fra Hvide Sande er føjet til.

I forvejen er det meldt ud, at den fire dage lange festival - der begynder onsdag 29. juli - kommer til at byde på oplevelser med blandt andre Nik & Jay, Aqua, Malurt, Lars Lilholt Band, Citybois, Jung, Tørfisk, Queen Machine, Tennis og Birthe Kjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Kvalitet i stedet for tom reklame

Trekantområdet

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce