Annonce
Esbjerg

Realen: Vi vil jo bare gerne skabe liv her i yderste klitrække

Jeanett Exner, der er kreativ direktør på Realen, mener ikke, at det ville være muligt at drive et kulturhus uden kommunal støtte. Foto: Mark Michael Hede

I september fik spillestedet Realen fornyet sin aftale om huslejefritagelse med endnu et år. Det var en beslutning, der delte vandene. Både i byrådet og blandt borgerne på Fanø. For hvem skal egentlig betale for kulturen?

FANØ: "Op af brøndens klare vand trækker jeg min tissemand". Sådan citerede Kresten Poulsgaard, der i flere år var medlem af folketinget for Fremskridtspartiet, engang et børnerim fra en talerstol. Citatet var ment som et udfald mod kultur, der bliver støttet af det offentlige. Han rejste dengang et spørgsmål, der er blevet rejst mange gange siden. Hvem skal betale for kultur? Det spørgsmål kan man også stille på Fanø.

Debatten om spillestedet Realen deler vandene. På den ene side står de, der mener, at stedet er Fanøs kulturhjerte og en af de bedste ting, der er sket for øen. På den anden side står de, der mener, at det er uretfærdigt, at netop Realen får støtte, når andre ikke gør.

I september blev det med otte stemmer mod tre afgjort, at byrådet havde stemt for en fornyelse af Realens huslejefritagelse. Det betyder, at Realen, som er en selvejende institution, ikke skal betale for at drive deres forretning i lokalerne, som ellers er ejet af kommunen.

Dansk Folkepartis Willy Morgenstern er en af dem, der kritiserer beslutningen om at lade Realen slippe for at betale husleje. Pengene burde bruges på noget andet, mener han.

- Det er helt forkert. Når man samtidig skærer ned på fritidsinteresser for unge, så lugter det langt væk. Her mener jeg, at man har valgt en dum prioritering. De må selv betale deres husleje, siger han og tilføjer.

- Det er jo decideret forskelsbehandling, at de samme regler ikke gælder for andre forsamlingshuse. Og så mener jeg helt grundlæggende, at det er forkerte at støtte noget kultur frem for andet.

Det mener politikerne

Herunder kan du læse, hvad de øvrige lister til kommunalvalget mener om Realens lejefritagelse.Alternativet: Støtter op om Realen, men mener, at stedet bør være mere åbent som kulturhus, så alle kan være med.

SF: Støtter ikke op om fritagelsen. Stemte imod i september.

Socialdemokratiet: Stemte for fritagelsen i september.

Venstre: Stemte for fritagelsen i september.

Vadehavslisten: Har ikke svaret på JV's henvendelse

Det Konservative Folkeparti: Ville godt kunne bakke op om fritagelsen, såfremt en række krav blev indfriet. Blandt andet, at Realen ikke må bedrive konkurrence med øens restauranter og forsamlingshuse.

Sammenhold: Er grundlæggende imod fritagelsen.

Fanø Lokalliste: Stemte for fritagelsen i september.

De frivillige fra Realen står samlet foran spillestedet. Længe har det været diskuteret, hvorvidt det er rimeligt, at Realen er fritaget for at betale husleje. Foto: Stefan Kragh

Miljølisten: Realen er et trækplaster

I en stol i Realens lavloftede koncertrum sidder Jeanett Exner, der er kreativ direktør. Det er ellers ikke ofte, hun har tid til at sidde ned, og undervejs ringer hendes telefon da også flere gange. Hun er den altafgørende drivkraft bag spillestedet. Hun mener, at kritikerne har misforstået Realen. Her tilbyder de noget, som ikke findes andre steder på Fanø.

- Vi er ikke et forsamlingshus, men et kulturhus. Vi tilbyder noget helt andet. De brede kulturtilbud har i længe været en mangelvare på Fanø. Og det er det vi prøver at skabe forudsætninger for. Vi vil jo bare gerne skabe lid herude i den yderste klitrække, siger hun.

For nyligt rundede Realen 6000 betalende gæster for 2017. Heraf er cirka halvdelen kommet fra Esbjerg, en fjerdedel fra Fanø og endnu en fjerdedel fra øvrige dele af verden. Og der er blevet omsat for et godt stykke over en million kroner.

Niels Heinel fra Miljølisten mener, at tallene taler for sig selv. De understreger nødvendigheden af Realens tilstedeværelse.

- Det er et trækplaster for turister både fra udlandet og Danmark. Vi må ikke underkende, hvor vigtigt det er med kulturtilbud af høj kvalitet, siger han og uddyber, hvorfor han stemte for beslutningen om huslejefritagelse frem til 2019.

- Når man har nogle, der tør drømme stort, er det vores opgave som politikere og borgere at bakke op. På Fanø er det en økonomisk nødvendighed med støtte, hvis man vil bygge noget op. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi bør støtte Realen. I hvert fald indtil det måske en dag kan drive sig selv, siger Niels Heinel fra Miljølisten.

Om Realen

Realen åbnede i sommeren 2015 som kulturhus/spillested.Det er kommunen, der ejer lokalerne. Realen betaler ikke for at være der, da de ved politisk beslutning har fået huslejefritagelse.

Der er ingen, der får løn for at være der. Realen er drevet af frivillige.

Al inventar på stedet er ejet af Realen, der er en selvejende institution.

Annonce

Morgenstern: Exner græder krokodilletårer

Jeanett ranker sig i stolen og nikker genkendende til Niels Heinels ord. Støtten er en forudsætning for at stedet kan løbe rundt.

- Uden huslejefritagelse, sad vi ikke her i dag. Bare se på Tobakken i Esbjerg og Paletten i Viborg. De får også fritagelse. Ellers ville det ikke løbe rundt. Vi ville være tvunget til at lukke, siger Jeanett Exner.

Willy Morgenstern(DF) giver ikke meget for de forklaringer. Realen tilbyder ikke noget, som man ikke kan se alle andre steder i landet, mener han. Og hvis et kulturhus ikke kan løbe rundt, så har det ikke en berettigelse.

- Hvis de ikke kan klare sig uden fritagelse, så må de lukke. Jeg tror ikke et sekund på Jeanett Exners krokodilletårer. Velkommen til virkeligheden, siger han.

Jeanett Exner forsikrer dog Willy Morgenstern om, at tårerne såmænd er ganske ægte.

- Det her er virkeligheden. Lovgivningen gør, at kulturelle tilbud ikke kan køre uden sammenspil med det kommunale. Og vi skal huske, at kommunen på intet tidspunkt har pungen op af lommen. Realen ville stå tom. Her er der ingen får løn. Vi er drevet af frivillige. Men vi skaber et kulturniveau, der ellers ikke ville være til stede på Fanø, siger hun.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

100-årig fødselar er selskabspapegøje og modstandskvinde: - Jeg kunne godt ønske mig et par år mere at leve i

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Haderslev For abonnenter

Gangsterrapper afpressede ung kvinde med nøgenfotos og røvede ATV fra barn: Det kostede ham den tredje behandlingsdom

Kultur

Masser af mennesker til Folkemøde lørdag

Billund

Færre tvangsfjernelser og ind med specialklassen igen: To byrådskandidater vil have fuld fokus på udsatte familier

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Team Esbjerg

Team Esbjerg-træner fyldt med stolthed efter heroisk fight: Jeg synes virkelig, at alle byder ind

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

Kolding For abonnenter

67-årige Birgit Lund er frivillig leder på værested: Mange synes måske, det er lidt pinligt at komme her

Team Esbjerg For abonnenter

Drama til allersidste sekund: Amputeret Team Esbjerg-hold slider sig til et enkelt point i Ungarn

Navne For abonnenter

I 60 år har avisen været en trofast følgesvend ved morgenbordet: Vil man vide, hvad der sker, må man læse avisen

Annonce