Annonce
Livsstil For abonnenter

Rebecca Laudrup: Min mor og far var mine bedste venner, da vi boede i udlandet

Rebecca Laudrup har altid interesseret sig for indretning og elsker at indrette nye hjem. Alligevel har hun altid nogle ting, der følger med. - Jeg tror, det er fordi, jeg har set min mor gøre det til vores hjem, selv om vi tit flyttede til et nyt land eller en ny by, siger Rebecca Laudrup. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Hvordan finder man sin egen plads som kreativ og kunstinteresseret kvinde i et dynasti af fodboldstjerner med et efternavn, der siger praktisk talt alle danskere noget? For Rebecca Laudrup har rejsen budt på ni skoler, 22-23 flytninger og 12 år i udlandet, der har gjort båndet til hendes forældre umådeligt stærkt, men også har udfordret hendes følelse af at høre til et bestemt sted. I bogen "Jeg finder altid hjem" fortæller hun sin historie.
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Kreativ og uhyggelig halloweenpynt

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce