Annonce
forside

Redaktør fylder 85 år

Redaktør Horst H. Schoop fylder 85 år den 23. februar. Privatfoto

Redaktør, direktør Horst H. Schoop, Troldhedevej 7, Kolding, fylder 85 år 23. februar.

Efter uddannelsen som forlags- og reklameassistent på Flensborg Avis i Flensborg hhv. i Hamborg og efter højskoleophold i Jaruplund, Rødding og Kungälv (S) fik han sin journalistiske uddannelse på Hejmdal i Aabenraa, Østsjællands Folkeblad Køge og på Journalist- og Nordisk journalistkursus i Århus.

1962 kom han via Ritzau til Jydske Tidende i Kolding. I 1968 gjorde han sig selvstændig. I godt 40 år var han fast Skandinavien-korrespondent for store tyske og svejtsisk dag- og ugeblade bl.a. Springers Bild og Bild am Sonntag. Journalistikken har præget hele hans liv. Sideløbende udførte han mange andre journalistiske hverv - bl.a. udgav han i en årrække et sejlsportsblad, var 12 år informationschef for Jydsk Boat Show i Fredericia, arbejdede fem år som sejlsportsmedarbejder for Jyllands-Posten og var for- og næstformand for Nordisk Journalistklub.

For 32 år siden startede han sit livsværk, det internationale billed- og nyhedsbureau dana press photo a/s med redaktion i Kolding, Hamborg, Amsterdam og Madrid. Med sin IT-uddannede søn Morten foretog han 2003 et glidende generationsskifte. Sønnen videreudviklede agenturet til et af de store på det tyske mediamarked. Julen 2017 mistede Horst H. Schoop efter 48 års ægteskab sin hustru Anne Margrethe, der efter en længere sygdomsperiode døde af kræft på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding, for hvilket han i en periode var formand for dets bruger- og pårørenderåd og fortsat er journalistisk virksom for. Med hustruen har han foruden Morten sønnerne Michael, tandlæge i Kolding, og Martin, int. sales manager i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce