Annonce
Udland

Redaktør: Hjælpepakke skal gå hånd i hånd med smitteinddæmning

Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
Den store hjælpepakke i USA kan vise sig ikke at være nok, hvis ikke coronavirus bliver håndteret ordentligt.

Den enorme hjælpepakke, som er undervejs i USA, kommer til at få utrolig stor betydning for både USA og resten af verdensøkonomien.

Men selv om hjælpepakken er til stor hjælp, kan den vise sig ikke at være nok, hvis ikke der bliver gjort mere for at mindske spredningen af coronavirus.

Det vurderer Ulrik Bie, der er økonomisk redaktør hos Berlingske og tidligere cheføkonom hos Institute of International Finance i Washington DC og hos Nykredit.

Han peger på, at der foreløbigt ikke er en samlet strategi på tværs af USA, i forhold til hvordan man håndterer coronaudbruddet.

- Nogle steder har man lukket ned og kører en meget hård linje, mens man andre steder ikke gør særligt meget.

- Den største bekymring lige nu er, at hvis der ikke kommer en form for smitteinddæmning i hele USA, så kan det her vare meget længe og ramme økonomien ret hårdt.

- Og så er det ikke sikkert, at hjælpepakkerne vil være nok, siger Ulrik Bie.

Den store hjælpepakke mangler fortsat at blive stemt endeligt på plads.

Men der er enighed blandt politikerne om at sende op mod 2000 milliarder dollar ud i økonomien. Det svarer til godt 14.000 milliarder kroner.

De mange penge skal gå til både borgerne og virksomhederne for at holde hånden under dem i den nuværende situation.

Politikerne bliver imidlertid nødt til at låne de mange penge fra anden side, da USA i forvejen har et stort statsunderskud og en stor statsgæld.

- Men ligesom i andre lande er indstillingen lige nu, at det er noget, man må forholde sig til på et senere tidspunkt, bemærker Ulrik Bie.

- Her og nu er det i første omgang myndighedernes opgave at redde så mange menneskeliv som muligt og redde den amerikanske økonomi.

Pengene til hjælpepakken henter politikerne i den amerikanske centralbank, også kendt som Federal Reserve. Dermed bliver centralbanken på en måde bank for både virksomheder og husholdninger rundt om i USA.

Den enorme gæld, som den amerikanske stat nu får oveni sin eksisterende gæld, rejser ifølge Ulrik Bie nogle spørgsmål på lidt længere sigt.

- Men det er nogle spørgsmål, som præsidenten i den næste embedsperiode først kommer til at skulle tage stilling til, siger han.

Lige nu står det amerikanske præsidentvalg til at finde sted 3. november i år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce