Annonce
Danmark

Funding om udligning: Skattespørgsmål kan blive centralt

Thomas Funding. Foto: Michael Nørgaard
Regeringen vil torsdag komme med et udspil til en reform af det kommunale udligningssystem.

Må de kommuner, som skal betale mere som følge at en udligningsreform, hæve skatterne for at lappe hullet? Eller må de i stedet spare på velfærden?

Det bliver et af de store politiske slagsmål, når forhandlingerne om en udligningsreform går i gang på Christiansborg. Det vurderer Thomas Funding, som er politisk redaktør for avisen Danmark.

- Skattespørgsmålet kan blive ret centralt. Spørgsmålet er, om flertal i Folketinget tillade, at de kommuner, som skal aflevere mere i udligning, hæver skatten for at undgå at spare på deres serviceydelser, siger Thomas Funding.

I et interview med avisen Danmark løfter statsminister Mette Frederiksen (S) lidt af sløret for det udspil til en reform udligningssystemet.

Det er det system, som omfordeler penge mellem landets kommuner, for at undgå for store forskelle i kommunernes serviceniveau.

I interviewet fortæller hun, at 38 kommuner kommer til at betale den store pris i udspillet, mens 60 kommuner gengæld står til at modtage flere penge.

Det vil hovedsageligt være kommuner i hovedstadsområdet og i Østjylland, som kommer til at betale, mens det primært er kommuner på Sjælland og Fyn og dele af Sønder-, Vest og Nordjylland, som vil få mest ud af reformen.

Mette Frederiksen sætter ikke navn på kommunerne, men fortæller, at Gentofte er den kommune, som med udspillet skal aflevere relativt mest, mens Kalundborg vil modtage flest penge.

Målet for regeringen er at få især Venstre med i en aftale over midten.

- Det kan blive særligt interessant, om Venstre vil gå med i en aftale, der lader skatten stige, siger Thomas Funding.

- Socialdemokratiet og venstrefløjen er nok klar på det, men det er spændende at se, om Venstre er, siger han.

Mette Frederiksen har kaldt udligningsreformen for en bunden opgave, og der er også bred enighed om - både på Christiansborg og blandt landets borgmestre - at der er brug for et nyt system.

Tidligere indenrigsminister Margrethe Vestager satte arbejdet i gang, og tidligere indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille forliste arbejdet, da en reform faldt på gulvet i 2018.

Thomas Funding er overbevist om, at det denne gang lykkes at lave en udligningsreform.

Det er den politiske redaktørs vurdering, at der under VLAK-regeringen i 2018, var for mange modsatrettede interesser.

- Liberal Alliance og De Konservative har store vælgerbaser i Nordsjælland, hvor kommuner sandsynligvis skal betale mere, og Venstre har store vælgerbaser i det jyske, hvor mange kommuner står til at få.

- Derfor var det nærmest en umulighed at blive enige om noget som helst. Nu er der lidt mere klare linjer, siger Funding.

Men opgaven bliver heller ikke let for Mette Frederiksen, som dog står stærkt blandt borgmestre i sit eget bagland.

- Men det kan ikke gøres, uden at nogle bliver sure, og mange på Christiansborg mener, at borgmestrene har lidt urealistiske forventninger til, hvad der kan lade sig gøre, siger Thomas Funding.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce