Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Lad os bekymre os lidt mere

De kan være helt utroligt irriterende - men de har som regel en ret høj underholdningsværdi. Folk, der let bliver bekymrede, har tilsyneladende i vid udstrækning kombineret den egenskab med evnen til at meddelelse sig højlydt til omverdenen.

Sådan var det i hvert fald i denne uge, da det i første omgang gik ud over Quentin Tarantinos nyeste film ”Once upon a time … in Hollywood”, der havde premiere sidste torsdag.

Der var for eksempel folk, der i fuldt alvor mente, at Tarantino giver et stigmatiserende billede af hunderacen pitbull, fordi han lader hunden Brandy skambide en sindssyg hippie i de afsluttende scener. Oven i det blev filmanmelderen for The Guardian og Variety, Guy Lodge, bekymret over, at hovedrolleindehaveren Leonardo DiCaprio ikke har arbejdet sammen med en kvindelig instruktør siden 1995, og i det hele taget ikke gjort sit for at løfte minoritet-filmskabere.

Tweetet gik viralt. Og så var der ganske mange, der bekymrede sig over, at filmens kvindelige stjerne, Margot Robbies, ikke har lige så mange replikker som de mandlige stjerner, DiCaprio og Brad Pitt.

Oven i det var der selvfølgelig Bruce Lees familie, der blev sur over, at filmen fremstiller karatestjernen som en selvoptaget svækling, der får bank af en stuntman.

Men ugen havde også andre gode bekymringer at byde på. For eksempel præsenterede den danske modeskaber Stine Goya i denne uge en kollektion, hvor modellerne havde et tørklæde bundet om hovedet. Lidt ligesom Jacqueline Kennedy plejede at gøre.

Det gjorde så cand.merc. og forfatter og debattør Birgitte Baadegaard bekymret: ”Det er en kulturhistorisk bevidstløshed, der skaber en tolerance, som risikerer at blive et kollektivt tilbageslag for kvinder”, sagde hun eksempelvis til Berlingske og vævede sig ud i en dybere bekymring om, at løse gevanter og tørklæder vidner om, at modebranchen promoverer undertrykkende beklædningsgenstande.

Men ugens bedste bekymring er nok alligevel den tyske kvinde, der blev så bekymret over ligestillingen mellem kønnene i Berlin, at hun sagsøgte et helt drengekor. Kvinden havde forinden fået afslag på at få sin niårige datter optaget i drengekoret Staats- und Domchor Berlin. Pigens mor hævder, at korets afvisninger er diskriminerende "på en helt uacceptabel måde", fordi den krænker datterens ret til lige muligheder - i en institution, der modtager statsmidler.

På den måde er mulighederne for en god bekymring jo uendelige. Med inspiration fra denne uge kunne man jo bekymre sig over alt fra stigmatiserende tyskerhad hos foxterriere i "Matador" til banjospillere, der bliver nægtet optagelse i et harmonikaorkester. Der er nok at tage fat på - og engang imellem er de irriterende bekymringer faktisk ret underholdende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce