Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Brexit er som røvsparkning for etbenede

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark


Det har været en travl uge for englænderne. Om mindre end 14 dage - 31. oktober - vil den engelske regering være ude af samarbejdet med EU. Det sagde dronning Elizabeth allerede i mandags i sin åbningstale i det britiske parlament.

Talen var selvfølgelig udleveret af Boris Johnson og hans konservative regering og blev bare læst op af den 93-årige majestæt. Men det understreger alligevel, at nu er det alvor. Englænderne vil ikke være med mere.

Det er formentlig de færreste, der kan gennemskue, hvad det i virkeligheden betyder. Men her i redaktørens stol kommer jeg alligevel til at tænke på min afdøde fars ord. Når nogen for alvor overvurderede deres egne evner, sagde han: ”Det er jo ligesom, når et etbenet mand melder sig til en røvsparknings-konkurrence”.

Selv mener Boris Johnson, at det lykkedes at lande en "glimrende aftale" med EU, som han skrev på Twitter i torsdags, selv om det stadig er uklart for de fleste, hvad den går ud på i detaljer. Til gengæld har den seneste uges journalistik her i avisen Danmark vist, at Danmark er klar til brexit. Faktisk er brexit her allerede.

På havnen i Esbjerg har man forberedt sig på lange køer af trailere, der skal fortoldes, når der opstår kø ved den engelske kanal. På toldkontoret er de rykket i større lokaler, og Toldstyrelsen har har ansat 42 ekstra medarbejdere, der skal håndtere konsekvenserne af brexit. Og hos speditionsfirmaet Blue Water Shipping har man etableret et veterinær-kontrolcenter, der skal kontrollere blandt andet fødevarer, der kommer fra England og skal leve op til EU-standarder.

Hos landbruget er man også parat. Her var man ellers bekymret for, hvad man skulle stille op med al den bacon, som vi plejer at sende over til de engelske morgenborde. Men svinepest har åbnet nye markeder i for eksempel Kina, og det betyder, at der er masser af andre steder at komme af med svinekødet. Fiskerne er til gengæld lidt mere nervøse for, hvad der sker med de 40 procent af deres fangst, som de henter i den del af Nordsøen som hører til England.

Om Boris Johnson har mere end ét ben at stå på, når han skal i gang med at sparke liv i væksten i England uden for EU, må tiden vise. Til gengæld kan du, kære læser, få et overblik over, hvad brexit betyder for dig, hvis du lytter til Podcasten Danmark, som ligger på din lokale avis' hjemmeside eller på appen Nyhedskiosken som du har gratis adgang til, når du holder avis. Du kan også høre den lige her:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce