Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Spark til folk, der ligger ned - hvis de ligger i vejen

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Det er åbenbart lige meget, hvad Kristian Jensen siger, så er det forkert.

Først gik han i Berlingske med synspunktet om, at han ikke ville samarbejde med rød blok - og blev sparket ud som Venstres næstformand. Sidste weekend gik han så i Jyllands-Posten med det modsatte synspunkt om, at nu vil han gerne samarbejde med rød blok alligevel - og blev sparket helt ud af samtlige udvalg og ordførerposter.

Men ligesom Kristen Jensens manglende politiske boldøje i første omgang rev Lars Løkke med i faldet, så betød Jensens fejlvurdering af sin egen rolle i denne uge, at pressens kikkertsigte blev indstillet på Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Her i avisen kaldte vores politiske redaktør, Thomas Funding, for eksempel Ellemanns straf over Jensen for ”en stærk reaktion fra en svag leder” og argumenterede med, at hvis Ellemann havde haft styr på sine tropper og sin partilinje, havde han slet ikke haft brug for at hævde sin autoritet.

Nogenlunde samme resultat nåede Jyllands-Posten frem til i sin leder ”Vild, værre, Venstre - formand savnes”, hvor avisens leder når frem til: ”Forløbet om Kristian Jensens seneste exit viser, at Venstre var og er i dyb krise, og at der skal mere end en snuptags-løsning med at gøre Jakob Ellemann-Jensen til partiformand til at overvinde den”.

Mere forsigtig var Berlingskes hof- og politikredaktør, Thomas Larsen, som et langt stykke ad vejen bakker op om Jakob Ellemanns afstraffelse af den tidligere næstformand i partiet. Men mod slutningen af sin analyse konkluderer Thomas Larsen alligevel: "Aktionen viser også, at Jakob Ellemann-Jensen er presset, og at han selv er klar over, at han må træde i karakter for at genvinde kontrollen over sit parti for at modvirke indtrykket af, at Venstre groft sagt er en rodebutik".

I Politiken går politisk kommentator Kristian Madsen mere friskt til den og konkluderer:"Ellemann skyder sig selv i foden ved at rive hovedet af Kristian Jensen. Det understreger, at han står svagt som leder, at han er nødt til at henrette en af forgængerne i partiet frem for at vise sig som en inspirerende leder, som alle følger. Det kan man ikke gøre mange gange som partiformand".

Der er med andre ord ikke mange af dem, der følger dansk politik, som er imponerede over Jakob Ellemanns beslutning om, at det er i orden at sparke til en mand, der ligger ned - hvis han ligger i vejen. Til gengæld kan man være imponeret over Kristian Jensens evne til at begå den samme fejl flere gange i træk - og hver gang blive overrasket over udfaldet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce