Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Tjek lige afsenderen

Der er ikke noget så dejligt som undersøgelser og statistikker. I hvert fald ikke, når man sidder på en travl redaktion, der har brug for andre historier end den om, at nu kan de ikke finde ud af det med hinanden i toppen af Venstre igen.

Så kan man altid dykke ned i bunken af overraskende undersøgelser, der viser, at nu lever de ældre længere, og de unge drikker mere, og vi bruger flere lykkepiller og færre kondomer. Alt sammen belejligt hængt op på en eller anden ekspert eller rapport, så man ikke selv behøver at undersøge noget som helst.

Sådan gik det også i denne uge med rapporten om ”okse- og kalvekøds klima-påvirkning”, som Aarhus Universitet lagde navn til.

Her kunne man til de flestes overraskelse læse, at alkohol, kaffe og slik er mere klimabelastende end oksekød.

Problemet var, at det var interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers Kvægafgiftsfond, der havde finansieret undersøgelsen. Fondens erklærede formål er at ”styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne”, som den skriver i første linje på sin hjemmeside. Og det gik det så rigtig godt med, indtil Information dykkede ned i tallene og fandt ud af, at i rapporten havde forskerne lagt klimabelastningen fra øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager sammen i én kategori og sammenlignet det med ét enkelt produkt; nemlig danskproduceret oksekød. Og vupti; når man lagde alle nydelsesmidlerne sammen, udgjorde de 28 procent af danskernes klimapåvirkning gennem fødevarer, mens oksekødet kun stod for 11-15 procent.

Det er selvfølgelig det rene vrøvl at bruge tallene på den måde. Blandt andet fordi danskproduceret oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen. Derfor er det ikke bestanden af danske malkekøer, vi påvirker, ved at købe flere bøffer i Brugsen. Det er i sidste ende indtægterne for kødkvægsproducenterne i Australien, USA, Brasilien og Argentina, man kan påvirke.

Om det er forskerne, der har kludret i kødundersøgelsen, er nu ikke så sikkert. De kan udmærket have lavet en fin undersøgelse, der viser, at også andre fødevarer end kød afsætter et voldsomt CO2-aftryk. Det var bare ikke sådan, undersøgelsen blev brugt i medierne. Og det har de formentlig været tilfredse med i Landbrug & Fødevarers Kvægafgiftsfond.

Nu kan man jo ikke forlange, at journalister kan gennemskue alle de forskningsresultater, undersøgelser og rapporter, der bliver lagt frem hver dag. Men som regel er det en god idé at tjekke afsenderen. Heldigvis har vi stadig mediebrugernes tillid. En undersøgelse fra maj i år viser for eksempel, at borgere i Danmark oplever, at journalistisk redigerede medier er mere vigtige end sociale medier for et oplyst samfund.

Rapporten er udført af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet med støtte fra Dagspressens Fond og publiceres i samarbejde med Danske Medier. Men derfor kan konklusionen jo godt være rigtig nok.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ædle dråber i nye rammer

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce