Annonce
Livsstil

Redaktørens klumme: Sneminder

Annonce

Mor, kan du ikke lige hjælpe mig med at stramme handskerne?

Den 11-årige rækker en pink handskehånd frem, hvorfra et spænde på en rem hænger og dingler. Hun er på vej på kælkebakken for at mødes med en klassekammerat, efter dagens hjemmeskole er slut.

Jeg tager mig selv i at springe til og fikse begge handsker som skudt ud af en snekanon. Jeg hjælper hende også med støvlerne og sniger mig til et lyn-kys på hendes fregnede næse, inden hun drager af sted toppet med en hue med så høj kvast, at den når op til min næse.

Engang satte jeg en ære i, at hun skulle være selvhjulpen. Nu er det en luksus med både sne og uselvstændighed fra familiens yngste.


Jeg holder meget af sne, men allermest når jeg har tid til at nyde den.


Og kælken, som ikke har været i brug i flere år, i hvert fald kun af en edderkoppefamilie, bliver fundet frem ligesom minderne fra, da der sidst var sne i Danmark. Da radiatorerne arbejdede på højtryk om natten for at tørre flyverdragter, handsker, huer og vinterstøvler.

Den tid kan man godt savne.

Jeg holder meget af sne, men allermest når jeg har tid til at nyde den. Og det har jeg nu, hvor vi stadig kører en kombi af hjemmeredaktion og hjemmeskole for en i 5. klasse og en i 9. klasse.

Jeg sidder mest bare og kigger ud på sneen, når jeg ikke sidder foran skærmen, for lige nu bevæger jeg mig som Haltefanden med en hælspore på slæb.

Er taknemmelig for, at den 15-årige sammen med en tidligere klassekammerat, som hun er i corona-boble med, skovlede sne en aften mod, at jeg lavede nachos med guacamole til dem, og at de måtte lave varm kakao med bittesmå skumfiduser bagefter.

Så er det dejligt med så store børn. Og masser af sne.

Det giver endnu flere sneminder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce