Annonce
Livsstil

Redaktørens klumme: Det mest eftertragtede

Engang var tid den mest eftertragtede knappe ressource. Her de seneste år virker det, som om det er ro. For hvordan opnår man ro?

Lige netop det er en af de største udfordringer i dag for alle os mennesker. Jeg kender ikke nogen, som med overbevisning i stemmen kan sige, at de ikke bliver presset på arbejde eller i skolen. Men det er ikke kun på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Uanset om vi er gået på pension eller holder fri, så har vi travlt.

Sandheden er, at vi presser os selv: Til at være på i alle de timer, vi er vågne. Og det er der, hvor det virkelig batter. Og kommer til at gøre ondt i hovedet.

Annonce

Jeg er ikke i tvivl om, at den smartphone, som vi alle er udstyret med, er en af synderne. Konstant tikker mails, beskeder og opdateringer fra sociale medier såsom Instagram, Facebook og Snapchat ind. Og så er vi på, men vi skal lære at passe (på) os selv. Spørg dig selv: ”Hvornår har jeg sidst stået og ventet og bare ladet tankerne falde i staver?” og ”Hvornår har jeg sidst bare siddet og gloet ud i luften?”

Min påstand er, at det er der ikke ret mange, der kan huske.

Sådan noget foregik mange gange i løbet af en dag, når man ventede på bussen, sad i kø på motorvejen eller skulle mødes med nogen, og de kom for sent. Det var inden, vi alle fik en smartphone eller en mobil. Det var skideirriterende, men hvor var det sundt for hjernen.

Dermed ikke være sagt, at vi skal droppe mobilen. Men lad den være i tasken eller lommen en gang imellem og mærk forandringen i hovedet.

Man kan også gøre noget andet. Man kan begynde at lave håndarbejde. For som skuespiller Ditte Hansen fortæller i magasinet Livsstil, der også udkommer med denne avis, er det umuligt at have gang i sin mobil samtidig med, at man strikker. Det samme gælder at tufte, som Stina Kruse Skov gør i hjemmet i Vindeby på Tåsinge.

Med et håndværktøj fra en svunden tid tufter hun garn igennem hessian og hør og former på den måde farverige værker til væggen. Men for hende er det også en form for meditation og et valg om at ændre kursen i sit liv.

Jeg er ikke i tvivl om, at den smartphone, som vi alle er udstyret med, er en af synderne.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Hvordan skal jeg forholde mig ved et dødsfald?

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Tyskerne er tossede med sønderjysk liebhaveri: Ejendomsmægler oplever stigning på 350 procent

Aabenraa For abonnenter

Byen kommer tættere på: Faxe Kalk er bekymret for udviklingen på havnen

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Erhverv For abonnenter

Vognmand kæmpede for at holde lastbiler på vejen: Nu har mangel på chauffører tvunget ham til at sælge 15 lastbiler

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Kolding For abonnenter

Beboere i landsby er bekymrede og retter kritik af botilbud efter brand: De tager ikke vores klager alvorligt

Varde For abonnenter

Han lægger historier på Facebook flere gange om dagen – men åbenheden dækker over en stor lukkethed

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Sønderborg

Venstre vil tage statsministeren på ordet: - Vi skal turde frigøre folkeskolerne i Sønderborg

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg floppede: En helt igennem sjasket præstation

Team Esbjerg

Se videoanalyse: En sløv præstation - Team Esbjerg smed dyrebart point i topstriden

Annonce