Annonce
Livsstil

Redaktørens klumme: Grønkål er genialt

Annonce

Det var slutningen af vinterferien, der havde budt på affodring og aktivering af tre teenagere og en tween i den første weekend af ferien. Den ene af gæsterne, kusine Liv på 16 år, ville gerne have hjemmelavet pasta carbonara og især udgaven med spidskål, som jeg laver i alle andre ferier, hvor hun er fast feriebarn. Men i disse tider, hvor teenagerne også blev sat til at skovle sne og feje fortov og havegang for sne, syntes spidskål at være en for sart sommerspise.

Men så kunne man jo lave et lille eksperiment og nippe en masse grønkål og putte i gryden til pastaen. Det var et af feriens bedste måltider: Grønkålens let bitre smag spillede lige op med baconen, fløden og parmesanosten, mens et skvæt hvidvinseddike sørgede for syren.

De seneste år har jeg virkelig fået smag for grønkål og er endda begyndt at dyrke det selv efter at have fået syv grønkålsplanter af genboen og plantet dem i krydderurtebedet. Det er dog ikke gået så godt denne sæson, men så kan man jo købe en stor pose af den økologiske slags til ingen penge, der kan holde sig i lang tid nederst i køleskabet.

Grønkål afløser også den kedelige købesalat i fiskeburgerne uden for salatsæsonen og er lækker sammen med cherrytomater i en ”onepot-spaghetti”, hvor spaghetti, tomater, grønkål, olivenolie, citronsaft og en liter vand bliver pløret sammen og simrer sig til ganefryd.

Denne grønne spise, som har været ude af køkkenet i mange årtier, vækker jo minder fra barndommen, hvor jeg var af den overbevisning, at grønkål mere var dyrefoder end menneskefoder.

Gudmors høns på bondegården skulle fodres med frisk grønkål for at gøre blommerne solskinsgule, og jeg selv var vrangvillig over grønkålssuppen med kartoffel- og flæskestykker, som var fast på menuen i vinterhalvåret.


Denne grønne spise, som har været ude af køkkenet i mange årtier, vækker jo minder fra barndommen, hvor jeg var af den overbevisning, at grønkål mere var dyrefoder end menneskefoder.


Stokkene kunne stå hele vinteren i hård frost, eller også kunne man købe en pakke fra fryseren i den lokale brugs.

Grønkål kan endda bruges som snacks eller tilbehør. Prøv at lægge grønkålsbidder stænket med olivenolie og revet parmesanost samt salt og peber på en bageplade og giv dem et kvarter i ovnen på 200 grader. Sørg for at sikre dig at de alle er blevet sprøde, ellers bliver det en kedelig omgang.

Og nu til en anden kedelig sag. I opskriften på sokker strikket frem og tilbage, som blev bragt i Livsstil 14. februar, var der desværre en fejl i beskrivelsen af indtagninger til tåen. Det beklager designeren, som alt for godt ved, hvor meget hovedbrud, det kan give, når der er fejl i en opskrift. Den korrekte beskrivelse er denne:

Indtagning til tå:

Gentag de følgende to pinde i alt 8 gange:

Retpinde: 1 kantmaske, 2 dr r sm, strik ret, til der er 3 masker tilbage, 2 ret sammen, 1 kantmaske.

Vrangpinde: 1 kantmaske, strik vrang til sidste maske, 1 kantmaske.

Der er nu 7 masker tilbage. Lad maskerne hvile, mens du strikker forsiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Flemming har rekorden for covid-patienter: 167 dage på intensiv

Sydjylland For abonnenter

93-årige Bent fik med besvær første corona-vaccination: Nu føler han sig tvunget til at skyde sidste stik til hjørne

Esbjerg

Direktør og bestyrelsesformand skal stå skoleret: Sydvestjyske Museer beder kommunen om hjælp efter millionunderskud på populært museum

Annonce