Annonce
Livsstil

Redaktørens klumme: Når klæderne ryger af for hurtigt

Hmm, jeg ved godt, at denne overskrift måske lige var at presse den. Men sagen er, at jeg har et velkomsttræ, der netop gør det: Smider bladene alt for hurtigt.

Det vender jeg tilbage til.

Enhver have bør have et velkomsttræ. Det slog havearkitekt Janne Fuglsang fast første gang, hun satte fødderne i min have. Det var i 2008, hvor jeg i februar gjorde noget, som jeg aldrig nogensinde troede, at jeg skulle gøre i mit liv. Jeg bad en havearkitekt om at tyde mine grønne drømme.

Annonce

Drømmetydningen udmundede i et forslag - en haveskitse - som hun præsenterede nogle uger senere over en kop kaffe. Ikke at vi behøvede kaffen til at få forslaget over familiehaven til at glide ned. Det var nemlig udmærket, men det var underligt at se sin have som skitse med alt det gejl, der hører med på sådan en skitse. For eksempel var kronen på det flere meter høje tempeltræ, der blev plantet i sommeren 2008, lige så stor som hele huset. Men godt så det ud.

Her mere end 10 år senere er tempeltræets krone dog ikke helt så stor som huset, men den er godt på vej. Og tempeltræet fungerer perfekt som velkomsttræ.

Et velkomsttræ må gerne være iøjnefaldende og vise variation gennem årstiderne med blomstring, frugtsætning og høstfarver ifølge havearkitekten. Tempeltræet hverken blomstrer eller sætter frugt, men når det endelig vågner af vinterdvalen som gadens sidste træ, så kommer knopperne hurtigt, og de vifteformede blade folder sig ud til hver sit lille kunstværk.

Hen over året iklæder tempeltræet sig først limegrønne klæder for at hilse sommeren velkommen. I løbet af sommeren bliver vifterne gradvist mørkere, indtil de nærmest med et trylleslag bliver gule over natten. Det er der, hvor septembers himmel er så blå. Og den kan man så passende nynne, når man bliver mødt af det i indkørslen.

Der er ingen tvivl om, at jeg er meget glad for mit tempeltræ, men de seneste år har det fået en dårlig vane. Det smider bladene flere uger før alle andre tempeltræer, der pryder kvarterets haver rundtomkring.

Og den velkomst må man så bare leve med.

Her mere end 10 år senere er tempeltræets krone dog ikke helt så stor som huset, men den er godt på vej.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Zoo-direktør i Odense tror på dyret i mennesket og ikke mennesket i dyret: - Hvis jeg ikke søgte jobbet, ville jeg ikke kunne leve med mig selv

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

De ældste elever på lokal skole er sendt hjem: En forælder er ramt af den nye omikron-variant

Sydjylland For abonnenter

Madelaine frygtede at dø, før hun nåede operationsbordet: Nu frygter hun at lang ventetid rammer andre

Tønder

Politijagt med 160 kilometer i timen: Blev stoppet med søm-måtte

Esbjerg

Ny butik klar i Marskcentret: Tidligere Jem og Fix får nye lejere

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Esbjerg For abonnenter

Ejer i tårer: Procedurefejl kan lukke populær sushi-restaurant

Erhverv

Fylder 70 til jul: Advokat stopper som partner, men fortsætter med paragrafferne

Kolding

Far er stadig forsvundet med 8-årig datter: Politiet undersøger tips som kan pege i retning af Kolding

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Aabenraa

Vanvidsbilist flygtede fra kontrol: Kørte over 200 kilometer i timen

Sønderborg For abonnenter

Snavset og spor efter gamle madrester: Spisested indkasserer anden bøde på et år

Esbjerg

Lyt: 29-årige Kasper: Jeg fungerer meget bedre som hjemløs

Annonce