Annonce
Danmark

Redaktørens røde stol: - Rasmus Paludan får hjælp udefra

Det blev igen en uge, hvor Rasmus Paludan fra Stram Kurs dukkede op overalt i både radio, tv, aviser og på de såkaldt sociale medier - nu ovenikøbet med 20.000 vælgererklæringer i ryggen, der gør ham berettiget til at stille op til folketingsvalget. I Fyens Stiftstidendes leder er han allerede blevet kaldt ”et skvadderhoved”. Politiken supplerede i denne uge med betegnelsen ”platugle” på lederplads. Og Ekstra Bladet kunne føje "løftebryder" til listen, fordi Rasmus Paludan i maj 2018 lovede at svømme over Lillebælt, hvis han fik vælgererklæringer nok til at stille op til Folketinget. Det løfte har Rasmus Paludan ikke holdt, og han forklarer det med, at ”den nuværende sikkerhedssituation” desværre udelukker det. Meget belejligt.

Men mere interessant er det, hvad det er, der har givet Rasmus Paludan så meget medvind, for det kan da umuligt være hans ukuelige insisteren på at dukke op i indvandrerområder og råbe ”hoooomoo-islam” og ”pædofeten Muhammed”. Det er næppe heller partiledelsen, der består af Ronnie og Dennis, som har ført Paludan frem til den øjeblikkelige succes. De to hjælpere kunne man møde i dokumentaren ”Rasmus Paludan – højrenationalist i børnehøjde” på DR3, hvor man for eksempel kunne konstatere, at Rasmus Paludan har problemer med at gennemføre de tre mand store rigsledelsesmøder i partiet. Ved det første møde var vicepartileder Ronnie angiveligt faldet i søvn og dukkede aldrig op. Og ved det andet møde havde stabschef Dennis en aftale med sin mor og måtte gå tidligt.

Noget tyder med andre ord på, at der skal hjælp til udefra for at løfte Stram Kurs. Og den hjælp kommer ifølge professor og valgforsker Rune Stubkjær fra Aarhus Universitet blandt andet fra Folketingets øvrige partier. Tilliden til de øvrige partier er nemlig på et absolut lavpunkt, viser en meningsmåling, som Jyllands-Posten offentliggjorde i tirsdags. Kun 29 procent af danskerne har ”meget stor” eller ”ret stor” tillid til politikerne. For 12 år siden havde 70 procent af danskerne overvejende tillid til politikerne.

Derfor er der ifølge professoren en sammenhæng mellem den stigende mistillid og det faktum, at partier som Stram Kurs, Nye Borgerlige og Klaus Riskjær Pedersen er kommet med på stemmesedlen.

"Den positive udlægning er, at der er en sund skepsis i befolkningen, og at når man ikke har tillid til dem, der er valgt, så må man vælge nogle andre. Det negative udlægning er, at vi er på vej ned i et sort hul, hvor folk er skuffede og ikke stoler på det, der bliver sagt," siger professoren.

Om man så kan stole på Rasmus Paludan, må tiden vise. Foreløbig mangler han altså en svømmetur over Lillebælt for at opfylde sit løfte.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce