Annonce
112

Redningsaktion sat i gang på Rømø: Tysk pige og jolle forsvandt

Det var anmeldelsen om en forsvunden jolle, der også førte til eftersøgningen af en tysk pige på Lakolk Strand. Arkivfoto: Michael Bager

Rømø: Søndag eftermiddag gik en redningsaktion i gang ved Lakolk Strand på Rømø.

En person, som har stået på stranden og kigget ud over vandet, fortæller, at en jolle er drevet til havs med en voksen og et barn i jollen.

Da brandvæsnet ankommer til stranden, kommer et tysk par og fortæller, at deres 7-årige pige Mathilde er forsvundet. To aktioner er i gang.

Den tyske pige bliver senere fundet. Hun er gået langs stranden, hvor et dansk ægtepar finder hende og taler til hende, da de mener, at hun ser fortabt ud. Pigen spørger, om hun må få noget at drikke, fordi hun er tørstig. Parret giver hende vand og henvender sig derefter til politiet, og pigen kommer tilbage til sine forældre.

Imens fortsætter søgningen efter jollen til havs. Ifølge politiet er der dog ingen på stranden, der mangler nogen, og jollen finder de ikke. Til gengæld dukker et stort badedyr op i vandet, og ingen ejere tilkendegiver sig. Sidst på eftermiddagen bliver redningsaktionen afblæst, uden at hverken jolle eller nødstedte er fundet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce