Annonce
Udland

Redningsskibe har reddet 485 mennesker ud for Libyen

Antonio Parrinello/Reuters
Det norskejede redningsskib "Ocean Viking" og det tyske"Alan Kurdi" får lov til at lægge til i Italien.

Det norskejede redningsskib "Ocean Viking" har mandag hentet 184 mennesker op fra to gummibåde. Redningsskibet har dermed i alt hentet 407 mennesker op over de seneste 72 timer.

Det er sket over fem aktioner, skriver nødhjælpsgruppen Læger uden Grænser på Twitter.

Lørdag aften meddelte hjælpeorganisationen, at skibet havde hentet 72 mennesker op fra en lille ustabil træbåd ud for Libyens kyst. Tidligere lørdag var 59 mennesker hentet op fra en anden lille, overfyldt båd i samme farvand.

Fredag skrev gruppen i et tweet, at 92 menneske - deriblandt flere gravide kvinder og børn - var bragt om bord på "Ocean Viking". Mange af dem var nedkølede, søsyge og ekstremt svage.

"Ocean Viking" bruges af Læger uden Grænser og hjælpeorganisationen SOS Méditerranée.

Også det tyske redningsskib "Alan Kurdi" har i de seneste døgn hentet mindst 78 personer op fra forskellige synkefærdige både ud for Libyen. Der var adskillige børn blandt dem, der blev hentet om bord. Det yngste var kun seks måneder. Tre personer var alvorligt dehydrerede.

Mens Italien tidligere blokerede dets havne for nogle af redningsskibene, får disse for øjeblikket relativt hurtigt tilladelser til at lægge til kaj.

Tyskland og andre lande har på forhånd givet tilsagn om, at de vil tage migranter fra skibene, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Fartøjet "Alan Kurdi" er navngivet efter et syrisk barn, som druknede i Middelhavet i 2015. Billedet af ham - liggende med ansigtet nedad i vandkanten - gik verden rundt og var med til at skabe øget global opmærksomhed omkring flygtninge- og migrantkrisen.

Skibet "Alan Kurdi" tilhører den private tyske hjælpeorganisation Sea-Eye.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce