Annonce
Udland

Redningsskibe har reddet 485 mennesker ud for Libyen

Antonio Parrinello/Reuters
Det norskejede redningsskib "Ocean Viking" og det tyske"Alan Kurdi" får lov til at lægge til i Italien.

Det norskejede redningsskib "Ocean Viking" har mandag hentet 184 mennesker op fra to gummibåde. Redningsskibet har dermed i alt hentet 407 mennesker op over de seneste 72 timer.

Det er sket over fem aktioner, skriver nødhjælpsgruppen Læger uden Grænser på Twitter.

Lørdag aften meddelte hjælpeorganisationen, at skibet havde hentet 72 mennesker op fra en lille ustabil træbåd ud for Libyens kyst. Tidligere lørdag var 59 mennesker hentet op fra en anden lille, overfyldt båd i samme farvand.

Fredag skrev gruppen i et tweet, at 92 menneske - deriblandt flere gravide kvinder og børn - var bragt om bord på "Ocean Viking". Mange af dem var nedkølede, søsyge og ekstremt svage.

"Ocean Viking" bruges af Læger uden Grænser og hjælpeorganisationen SOS Méditerranée.

Også det tyske redningsskib "Alan Kurdi" har i de seneste døgn hentet mindst 78 personer op fra forskellige synkefærdige både ud for Libyen. Der var adskillige børn blandt dem, der blev hentet om bord. Det yngste var kun seks måneder. Tre personer var alvorligt dehydrerede.

Mens Italien tidligere blokerede dets havne for nogle af redningsskibene, får disse for øjeblikket relativt hurtigt tilladelser til at lægge til kaj.

Tyskland og andre lande har på forhånd givet tilsagn om, at de vil tage migranter fra skibene, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Fartøjet "Alan Kurdi" er navngivet efter et syrisk barn, som druknede i Middelhavet i 2015. Billedet af ham - liggende med ansigtet nedad i vandkanten - gik verden rundt og var med til at skabe øget global opmærksomhed omkring flygtninge- og migrantkrisen.

Skibet "Alan Kurdi" tilhører den private tyske hjælpeorganisation Sea-Eye.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce