Annonce
Udland

Reduceret norsk regering skal finde syv nye ministre

Ntb Scanpix/Reuters
Norge skal have ny finansminister og seks andre ministre, efter at Fremskrittspartiet har forladt regeringen.

Norges konservative statsminister, Erna Solberg, mødes tirsdag med ledere fra de to andre koalitionspartier, Venstre og Kristelig Folkeparti (KrF), for at besætte syv ministerposter.

Det sker, efter at Fremskrittspartiet (FrP) er trådt ud af regeringen.

Den tungeste af de ledige ministerposter er posten som finansminister. Den havde FrP's leder, Siv Jensen.

Tre af de mest fremtrædende poster i den nye regering kan blive besat med politikere fra Solbergs eget parti, Høyre.

Da Solberg tiltrådte som statsminister 2013, var der 18 ministre i regeringen. Antallet steg til 21 i 2019, da Kristelig Folkeparti sluttede sig til regeringen med Venstre, Høyre og FrP.

Fremskrittspartiet meddelte mandag, at det forlader regeringen på baggrund af en krise udløst af de norske myndigheders hjemtagelse af en kvinde og hendes to børn fra Syrien. Det ene af børnene er ramt af alvorlig sygdom.

Den 29-årige norsk-pakistansk kvinde er sigtet for at have tilknytning til to militante grupper i Syrien - herunder Islamisk Stat.

Det indvandringskritiske FrP har været imod, at Norge hentede kvinden og børnene.

- Der er samlet set ikke længere grundlag for, at FrP fortsætter i regering. Derfor har jeg i dag meddelt statsministeren, at der heller ikke er grundlag for at lægge en liste frem med krav, sagde Siv Jensen mandag.

Den norsk-pakistanske kvinde landede fredag aften i Norge og blev straks anholdt. Hun blev mandag varetægtsfængslet i fire uger.

Solberg fastslog efter Fremskrittspartiets farvel, at hun agter at forblive på posten som statsminister - også selv om det nu er for en mindretalsregering.

Regeringen har nu 61 af Stortingets 169 pladser, efter at Fremskrittspartiet har sagt farvel med sine 27 mandater.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce