Annonce
Aabenraa

Reese har byen og havet i blodet

Henrik Reese har alle dage været en arbejdsom herre, og det er han stadig i en alder af 71 år.Foto: André Thorup

Henrik Reese, bådhandler og kapsejler, har drevet Reese Marin i Aabenraa siden 1979. Generationsskiftet er i fuld gang, og nu har bådene også fået tag over hovedet.

AABENRAA: Familien, sejlsporten og hjembyen Aabenraa er de tre ting, der virkelig betyder noget for 71-årige Henrik Reese.

Han er stadig frontfigur i Reese Marin, men næste generation i virksomheden er kørt i stilling. Allerede for fem år siden købte den yngste søn, Kasper, 40 procent af virksomheden og den mangeårige medarbejder Michael Hohmann købte 20 procent.

Selv om Henrik Reese stadig sidder i chefkontoret, vil han dog gerne frabede sig at blive kaldt direktør.

- Direktører er der så mange af. Jeg er bådhandler - de er langt mere sjældne, siger han.

Firmaet har på det seneste taget et par store skridt ind i fremtiden. I forbindelse med Aabenraa Havns ombygning af Sydhavn, er Reese Marin rykket ind i havnens store lagerhal, og firmaet overtager ansvaret for de to flydebroer i Sydhavn.

Næste skridt er en ny kontorbygning, der i løbet af foråret vil bliver opført nord for lagerhallen.

- Det giver jo helt andre perspektiver, når man har en søn, der vil køre tingene videre, siger Henrik Reese.

I bådbranchen er han ofte blevet drillet med, at han altid har opbevaret sine både i fri luft.

- Jeg har altid svaret, at mine både jo er beregnet til udendørs brug. Men nu er vi rykket ind i hallen, og nu driller de så igen, siger Reese.

Her på den næstsidste dag i året, er det Henrik Reese, der er mødt ind på kontoret, og det er også ham, der lidt senere tager turen til Fyn for at vurdere en brugt båd.

- De to andre har jo små børn, så jeg tager gerne de her skæve vagter, siger Reese, som ikke har nogen planer om at drosle ned.

- Når folk spørger mig, plejer jeg at sige, at jeg går ned på 30 timer, når jeg fylder 80, siger han.

Annonce

Familien

Henrik og Yrsa Reese har tre børn.Claus Reese, 52, er direktør for den tyske tøjkæde, NewYorker og bor i til hverdag Braunsweig, men han har hus i Hostrupskov.

Lene Reese, 46, bor i Aabenraa og er chef for kommunens dagpleje.

Efternøleren, Kasper Reese, 30, er medejer af Reese Marin og ved at bygge hus i Hostrupskov.

Desuden har de otte børnebørn.

Henrik Reese, til venstre, med de to medejere af firmaet, Michael Hohmann og Kasper Reese.

Sejlsporten

I en blikæske på kontoret hos Reese Marin på Sydhavn ligger medaljerne. To verdensmesterskaber, to europamesterskaber, fem nordiske mesterskaber og 11 danske er det blevet til.

Set i bakspejlet forstår sejlsportsmanden ikke rigtigt, hvordan han fik tid til sejlsporten samtidig med livet som selvstændig bådhandler. Med det fik han, og det har han for så vidt stadig. I hvert fald vandt Henrik Reese stort set alle sæsonens aftensejladser for folkebåde i Aabenraa Sejlklub i sommer.

Reese er æresmedlem i sejlklubben og har været med i rigtigt mange år.

Han voksede op hos bedsteforældrene i en en stor hvid villa ved Lindsnakke, og her ved fjordens bred begyndte det hele med tømmerflåder.

Som ung blev Henrik Reese uddannet klejnsmed, og under uddannelsen tog han ekstrajob hos et firma, der solgte bådmotorer. Han blev nemlig som 19-årig gift med sin Yrsa, som han for et par år siden kunne fejre guldbryllup med, og rollen som familiefar krævede lidt ekstra indtægter.

Henrik Reese fik smag for bådbranchen, og blev ansat i Skandinavisk Motorkompagni, der blandt importerede både fra Norge. Her var det dog motorbåde, det handlede om, og Henrik Reese interesserede sig mere for sejlbåde.

Sammen med Erik Andersen stiftede han EA Bådimport Aabenraa. Senere blev han eneejer, og firmaet skiftede i 1979 navn til Reese Marin.

Foran kontoret hænger en illustration af havnen med den gamle Bygma-hal, hvor bådene nu er kommet under tag.Foto: André Thorup

Hjemme i Aabenraa

Bådbranchen er meget afhængig af de økonomiske konjunkturer, men Reese Marin har nydt godt af, at kundekredsen både er dansk og tysk.

- Når der har været krise i Tyskland, har vi i stedet solgt både i Danmark og omvendt. Værst var det i krisen i 2008 og 2009, hvor det var skidt med salget i både Danmark og Tyskland. Da måtte vi have lidt penge med hjemmefra, for at få det til at nå sammen, siger Henrik Reese.

- Men nu er de gode tider tilbage, og det er også derfor, vi tør at binde an med den investering, som nu sker i Sydhavn.

Reese Marin har gennem årene skiftet adresse flere gange, men Henrik Reese har aldrig været i tvivl om, at firmaet hører hjemme ved havnen i Aabenraa.

Henrik Reese er Aabenraa-dreng og byen er centrum i tilværelsen for både ham og familien.

Med opbygningen af Sydhavn bliver der for første gang mulighed for at have bådene liggende direkte ved siden af firmaet. Hidtil er de blevet sat i vandet ved Gammelhavn og derfra sejlet ud til sejlklubben, hvor Reese Marin har haft faste pladser.

Henrik Reese har solgt både i Aabenraa i over 40 år.

De røde bukser

Selv om hjertet ligge i Aabenraa, er Henrik Reese kendt viden om i både sejlsportskredse og bådkredse.

Ferierne foregår altid til søs i de nordeuropæiske farvande.

- Det er min kone måske en anelse træt af, for når vi kom i havn, så møder jeg altid nogen jeg kender, og så snakker vi igen om både.

Henrik Reese er nem at kende på lang afstand, for han går stort set altid i røde bukser.

- Det er ligesom blevet min signatur. Når jeg ikke har røde bukser på, så spørger folk, om jeg er sur.

- Det begyndte under London Boat Show, hvor de rigtige sejlere gik i skråsejlerbukser lavet af rød sejldug. Jeg købte et par stykker, og det blev ligesom hængende. Man skal vist nok i virkeligheden have krydset Ækvator for at gå i de bukser, men det har jeg nu aldrig gjort.

I hallen er der både plads til både, som Reese Marin handler med, og til både, der er opmagasineret for vinteren.Foto: André Thorup
Henrik Reese har solgt både i Aabenraa i over 40 år.Foto: André Thorup
Hallen er pyntet med signalflag og gamle sejl.Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce