Annonce
Danmark

Regering hidkalder vise hoveder for at lukke betændt mastesag

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Høring skal afgøre, om høje elmaster gennem Jylland kan lægges i jorden, hvis der afsættes nok tid og penge.

Hver en sten skal vendes i sagen om den 170 kilometer lange højspændingsledning gennem Syd- og Vestjylland, der har mødt stor modstand fra lokale politikere og borgere.

Derfor er Energinet og det canadiske konsulenthus WSP samt eksperter i kabellægning indkaldt til en høring torsdag for at finde frem til, om det er teknisk muligt at lægge kablerne i jorden, samt hvor dyrt det bliver.

Det statslige Energinet konkluderede sidste år, at maksimalt 15 procent af de planlagte 400 kV-ledninger fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse kan lægges i jorden.

En højere andel vil blive for dyr og øge sandsynligheden for forsyningssvigt, men det er dog muligt, hvilket særligt Jyllands-Posten har beskrevet.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) udtalte på et samråd i september, at det ikke er teknologisk muligt at grave forbindelsen ned, og at han virkelig har "tryktestet det her i mit system".

Professorer har dog rejst tvivl om sagen, og derfor skal høringen nu finde et endeligt svar på, hvad der kan lade sig gøre.

Energinet-direktør Henrik Riis har sagt, at der ikke findes erfaringer med at grave så lange strækninger ned. Han kalder det uansvarligt og vurderer, at det måske er muligt at kabellægge mere i fremtiden.

- Vi har bare brug for forbindelserne nu og ikke om 10-15 år, og derfor er konklusionen entydig, sagde Henrik Riis i en pressemeddelelse for nylig.

Den nuværende løsning med elmaster vurderes at koste 3,3 milliarder kroner, mens en kabellægning kan koste op mod 10,4 milliarder kroner.

I alt 700 boliger vil ifølge Energinet, der har ansvaret for rygraden i elnettet, blive berørt af højspændingsledningen. Nogle af dem står til at blive eksproprieret.

Milliardprojektet udløste sidste år store protester i Syd- og Vestjylland, og daværende klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) bad om at få Energinets konklusion trykprøvet.

Det gjorde det canadiske konsulenthus WSP og åbnede op for, at en større andel kunne lægges i jorden, hvis der blev afsat nok tid og penge.

Flere partier har krævet en ny politisk behandling af højspændingslinjen.

/ritzau/

Annonce
Høring om kabellægning af højspændingsforbindelse i Vestjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce