Annonce
Udland

Regering og franske aktivister øger kamp mod kvindevold

Frankrig er blandt de lande i EU, hvor kvinder er mest i fare for at blive udsat for vold i hjemmet.

Både den franske regering og en række aktivistgrupper har taget en række nye initiativer for at bekæmpe vold mod franske kvinder begået af kvindernes mænd eller kærester.

Alene i år er der indtil midt i november blevet dræbt 130 kvinder, hvor gerningsmændene har været kvindernes nuværende eller tidligere partnere.

Få dage før den franske regering lancerer en række nye initiativer for at imødekomme problemerne har aktivister iværksat en graffitikampagne, hvor de blandt andet har skrevet navnene på ofre for hustrudrab.

"Sylvia", "Dalila", "Aminata", "Céline" og "Julie" er nogle af de navne, som fredag prægede officielle bygninger mange steder i Frankrig. Aktivister havde hængt skilte og store plakater op med navnene i nattens mulm og mørke.

Hver gang en ny kvinde er blevet dræbt i partnervold, har hundredvis af kvinder gået stille i gaderne.

Aktivister siger, at de nye initiativer fra regeringen burde være kommet for lang tid siden.

De siger, at mange kvinder, som har kontaktet politiet efter at været udsat for mishandlinger, ikke er blevet troet. Dette har været med til at udløse en stor national debat om emnet.

- I Frankrig har vi altid et indtryk af, at vi er perfekte, siger feministen Caroline de Haas til nyhedsbureauet AP.

En ny EU-undersøgelse viser, at Frankrig er blandt de lande i EU, hvor kvinder er mest i fare for at blive udsat for vold i hjemmet.

Præsident Emmanuel Macron lovede allerede under valgkampen for to år siden at bekæmpe problemet. Han har omtalt vold i hjemmet som "Frankrigs skam".

Men tidligere i november konkluderede justitsministeriet, at myndighederne har svigtet systematisk, når det gælder om at hindre og forebygge partnerdrab.

Regeringen lægger i den kommende kampagne vægt på bedre oplæring fa politiet og mod at tage våben fra mistænke voldsmænd. Samtidig skal "psykisk vold" anerkendes som en form for vold i hjemmet.

I en EU-undersøgelse fra 2014, som omfattede 42.000 kvinder, sagde 26 procent af franske kvinder, at de var blevet udsat for vold fra en partner - enten fysisk eller i form af seksuelle overgreb.

Det er under det globale verdensgennemsnit, som ifølge UN Women ligger på 30 procent. Men det er samtidig fire procent over EU-gennemsnittet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce