Annonce
Danmark

Regeringen: Der kommer flere politibetjente på finansloven

- Vi vil bl.a. gerne oprette tyve nye politistationer i Danmark, så vi kan sikre mere nærhed i politiet. Og vi vil have styrket den del af politiet, der sidder med meget svære, komplekse sager som f.eks. hvidvasksagerne i Danske Bank og Nordea. Men det vigtigste er, at vi får bragt sagsbehandlingstiden ned, siger justitsminister Nick Hækkerup (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sagsbehandlingen i retssystemet er blevet alt for lang, siger justitsminister Nick Hækkerup til avisen Danmark. Derfor kommer han med penge på finansloven til at uddanne flere betjente og til at betale for enorme mængder af overarbejde.

150 flere betjente skal uddannes hurtigst muligt, og de mere end 800.000 timers opsparet afspadsering i politiet skal nedbringes med kontante beløb til betjentene. Det siger justitsminister Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Så når regeringen kommer med sit udspil til sin første finanslov tæt på Folketingets åbning 1. oktober, kommer Nick Hækkerup til at bruge 1,2 milliarder om året til politiet og et engangsbeløb på 130 millioner til betjente, der har arbejdet ud over almindelig arbejdstid.

Den primære del af de 1,2 milliarder går til at viderebringe politiets nuværende bevillingsniveau, men de 200 millioner skal bruges på 150 nye betjente på de to politiskoler i Brøndby og Vejle og til at opretholde bevogtningen ved grænsen.

- Efter jeg er kommet ind i ministeriet, har jeg kunnet konstatere, at hele kæden i retssystemet er under pres. Politiets overarbejde skal ikke tælles i tusinder, men i hundredetusinder af timer. Der er historier om, hvor presset anklagemyndigheden er, og hvor dårligt forberedt den er i nogle sager. Alt sammen betyder det, at trygheden for borgerne bliver tyndslidt, når en behandlingen af en straffesag i gennemsnit er på næsten et år. Kæden er blevet strukket for langt ud, så det er blevet vanskeligt for borgerne at overskue, hvad der sker. Og så kommer trygheden og sammenhængskraften i samfundet under pres. Det fører til, at vi skal gøre noget. Både på kort og langt sigt, siger Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Annonce

Tre meninger om flere betjente og politiforlig på pause

Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale: - Vi vil langt hellere ryddet op i politiets opgaver, inden vi begynder at uddanne flere betjente. Man kunne f.eks. sløjfe grænsekontrollen i dag og dermed have flere betjente til at opklare kriminalitet i morgen. Så kan vi se på behovet for at uddanne flere betjente bagefter. Men vi udelukker ikke noget og vil afvente det samlede finanslovsforslag, så vi kan se de samlede prioriteringer, før vi melder noget ud. Med hensyn til at udskyde et nyt politiforlig til næste år, er det ganske fornuftigt. Det har vist sig, at problemerne i f.eks. anklagemyndigheden er langt mere omfattende, end vi havde regnet med. Det øger behovet for en stærk aftale, som skal bruge den fornødne tid til.

Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF: - Det giver mening at uddanne flere betjente. Jeg vil bare appellere til, at man også husker Kriminalforsorgen og domstolene, fordi flere betjente vil give mere travlhed i den del af systemet. Men jeg forstår også, at det handler om at lukke huller her og nu. Og så vil jeg også gerne diskutere grænsekontrollen og om den giver mening i den nuværende situation. Regeringen er ung, og det kræver et godt vidensgrundlag at lægge en ny retning for politiet, så jeg forstår godt behovet for at vente med at lave politiforlig, men det er ærgerligt, at vi ikke kan diskutere det allerede nu. Det betyder i hvert fald et år mere, hvor systemet vil være presset.

Inger Støjbjerg, retsordfører for Venstre: - Nick Hækkerup forsøger at skille tingene ad ved at komme med lidt lappeløsninger og lidt plaster på såret i finansloven og så til gengæld udskyde et nyt politiforlig, som der virkelig er brug for, til næste år. Det er meget uambitiøst på politiets vegne, og det er vi i Venstre meget skeptiske overfor. Det er jo selvsagt, at der skal uddannes flere betjente, men vi bliver altså også nødt til at sætte os ned og kigge på hvilke udfordringer, politiet står overfor. Det kan man ikke bare udskyde.

Politiforlig på hold

Uddannelse af flere betjente og nedbringelse af overarbejdspuklen er det korte sigt. Det lange sigt ligger i et nyt politiforlig. Under normale omstændigheder skulle Folketingets partier allerede i gang med at forhandle det i efteråret, så et nyt kan træde i kraft til nytår, når det gamle udløber.

Her vil Nick Hækkerup have mere tid. Han vil have næste år til at forhandle.

- Det er nødvendigt, at vi får bedre tid til at forberede os til at omstrukturere systemet. Vi vil bl.a. gerne oprette tyve nye politistationer i Danmark, så vi kan sikre mere nærhed i politiet. Og vi vil have styrket den del af politiet, der sidder med meget svære, komplekse sager som f.eks. hvidvasksagerne i Danske Bank og Nordea. Men det vigtigste er, at vi får bragt sagsbehandlingstiden ned, og her skal vi have tid til at afdække løsningsmulighederne sammen med Folketingets partier og politiet og anklagemyndigheden, siger Nick Hækkerup.

Brug for flere penge

Senest har Berlingske afdækket, hvordan anklagemyndigheden i hele landet er underdrejet, fordi erfarne anklagere søger væk på grund af arbejdspresset, så gennemsnitsancienniteten er faldet drastisk. Et dårligt og presset arbejdsmiljø har bl.a. givet to nylige påtaler fra Arbejdstilsynet.

Her er der ingen quick-fix-løsning fra justitsministeren.

- Realistisk kan vi ikke løse de problemer på kort sigt, men det er afgørende at vi bliver bedre til at holde på medarbejderne for at kunne at bringe sagspuklerne ned, siger han.

- Medarbejderflugten sker på grund af stærkt arbejdspres. Kan det løses på andre måder end ved at ansætte flere folk?

- Vi skal passe på med at tro, at vi kan effektivisere os ud af det. Det bliver et kernespørgsmål i det næste politiforlig, hvor mange ressourcer vi kan tilføre. Hvis vi ikke når frem til at ansætte flere anklagere, skal det være, fordi vi beslutter os for at acceptere meget lange sagsbehandlingstider. Politisk er vi nødt til at lægge hånden på kogepladen. Tingene ændrer sig ikke bare, hvis vi ikke tilfører flere ressourcer, siger Nick Hækkerup.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce