Annonce
Danmark

Regeringen: Der kommer flere politibetjente på finansloven

- Vi vil bl.a. gerne oprette tyve nye politistationer i Danmark, så vi kan sikre mere nærhed i politiet. Og vi vil have styrket den del af politiet, der sidder med meget svære, komplekse sager som f.eks. hvidvasksagerne i Danske Bank og Nordea. Men det vigtigste er, at vi får bragt sagsbehandlingstiden ned, siger justitsminister Nick Hækkerup (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sagsbehandlingen i retssystemet er blevet alt for lang, siger justitsminister Nick Hækkerup til avisen Danmark. Derfor kommer han med penge på finansloven til at uddanne flere betjente og til at betale for enorme mængder af overarbejde.

150 flere betjente skal uddannes hurtigst muligt, og de mere end 800.000 timers opsparet afspadsering i politiet skal nedbringes med kontante beløb til betjentene. Det siger justitsminister Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Så når regeringen kommer med sit udspil til sin første finanslov tæt på Folketingets åbning 1. oktober, kommer Nick Hækkerup til at bruge 1,2 milliarder om året til politiet og et engangsbeløb på 130 millioner til betjente, der har arbejdet ud over almindelig arbejdstid.

Den primære del af de 1,2 milliarder går til at viderebringe politiets nuværende bevillingsniveau, men de 200 millioner skal bruges på 150 nye betjente på de to politiskoler i Brøndby og Vejle og til at opretholde bevogtningen ved grænsen.

- Efter jeg er kommet ind i ministeriet, har jeg kunnet konstatere, at hele kæden i retssystemet er under pres. Politiets overarbejde skal ikke tælles i tusinder, men i hundredetusinder af timer. Der er historier om, hvor presset anklagemyndigheden er, og hvor dårligt forberedt den er i nogle sager. Alt sammen betyder det, at trygheden for borgerne bliver tyndslidt, når en behandlingen af en straffesag i gennemsnit er på næsten et år. Kæden er blevet strukket for langt ud, så det er blevet vanskeligt for borgerne at overskue, hvad der sker. Og så kommer trygheden og sammenhængskraften i samfundet under pres. Det fører til, at vi skal gøre noget. Både på kort og langt sigt, siger Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Annonce

Tre meninger om flere betjente og politiforlig på pause

Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale: - Vi vil langt hellere ryddet op i politiets opgaver, inden vi begynder at uddanne flere betjente. Man kunne f.eks. sløjfe grænsekontrollen i dag og dermed have flere betjente til at opklare kriminalitet i morgen. Så kan vi se på behovet for at uddanne flere betjente bagefter. Men vi udelukker ikke noget og vil afvente det samlede finanslovsforslag, så vi kan se de samlede prioriteringer, før vi melder noget ud. Med hensyn til at udskyde et nyt politiforlig til næste år, er det ganske fornuftigt. Det har vist sig, at problemerne i f.eks. anklagemyndigheden er langt mere omfattende, end vi havde regnet med. Det øger behovet for en stærk aftale, som skal bruge den fornødne tid til.

Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF: - Det giver mening at uddanne flere betjente. Jeg vil bare appellere til, at man også husker Kriminalforsorgen og domstolene, fordi flere betjente vil give mere travlhed i den del af systemet. Men jeg forstår også, at det handler om at lukke huller her og nu. Og så vil jeg også gerne diskutere grænsekontrollen og om den giver mening i den nuværende situation. Regeringen er ung, og det kræver et godt vidensgrundlag at lægge en ny retning for politiet, så jeg forstår godt behovet for at vente med at lave politiforlig, men det er ærgerligt, at vi ikke kan diskutere det allerede nu. Det betyder i hvert fald et år mere, hvor systemet vil være presset.

Inger Støjbjerg, retsordfører for Venstre: - Nick Hækkerup forsøger at skille tingene ad ved at komme med lidt lappeløsninger og lidt plaster på såret i finansloven og så til gengæld udskyde et nyt politiforlig, som der virkelig er brug for, til næste år. Det er meget uambitiøst på politiets vegne, og det er vi i Venstre meget skeptiske overfor. Det er jo selvsagt, at der skal uddannes flere betjente, men vi bliver altså også nødt til at sætte os ned og kigge på hvilke udfordringer, politiet står overfor. Det kan man ikke bare udskyde.

Politiforlig på hold

Uddannelse af flere betjente og nedbringelse af overarbejdspuklen er det korte sigt. Det lange sigt ligger i et nyt politiforlig. Under normale omstændigheder skulle Folketingets partier allerede i gang med at forhandle det i efteråret, så et nyt kan træde i kraft til nytår, når det gamle udløber.

Her vil Nick Hækkerup have mere tid. Han vil have næste år til at forhandle.

- Det er nødvendigt, at vi får bedre tid til at forberede os til at omstrukturere systemet. Vi vil bl.a. gerne oprette tyve nye politistationer i Danmark, så vi kan sikre mere nærhed i politiet. Og vi vil have styrket den del af politiet, der sidder med meget svære, komplekse sager som f.eks. hvidvasksagerne i Danske Bank og Nordea. Men det vigtigste er, at vi får bragt sagsbehandlingstiden ned, og her skal vi have tid til at afdække løsningsmulighederne sammen med Folketingets partier og politiet og anklagemyndigheden, siger Nick Hækkerup.

Brug for flere penge

Senest har Berlingske afdækket, hvordan anklagemyndigheden i hele landet er underdrejet, fordi erfarne anklagere søger væk på grund af arbejdspresset, så gennemsnitsancienniteten er faldet drastisk. Et dårligt og presset arbejdsmiljø har bl.a. givet to nylige påtaler fra Arbejdstilsynet.

Her er der ingen quick-fix-løsning fra justitsministeren.

- Realistisk kan vi ikke løse de problemer på kort sigt, men det er afgørende at vi bliver bedre til at holde på medarbejderne for at kunne at bringe sagspuklerne ned, siger han.

- Medarbejderflugten sker på grund af stærkt arbejdspres. Kan det løses på andre måder end ved at ansætte flere folk?

- Vi skal passe på med at tro, at vi kan effektivisere os ud af det. Det bliver et kernespørgsmål i det næste politiforlig, hvor mange ressourcer vi kan tilføre. Hvis vi ikke når frem til at ansætte flere anklagere, skal det være, fordi vi beslutter os for at acceptere meget lange sagsbehandlingstider. Politisk er vi nødt til at lægge hånden på kogepladen. Tingene ændrer sig ikke bare, hvis vi ikke tilfører flere ressourcer, siger Nick Hækkerup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Annonce