Annonce
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) vil have færre rygere i fremtiden. Det skal en rygestop-pakke fra regeringen medvirke til. Prisen på cigaretter skal efter regeringens mening sættes op, men ikke så meget, som Kræftens Bekæmpelse havde håbet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Cigaretterne skal gemmes væk, mere kontrol af butikkerne og rygning forbudt på skoler, gymnasier og erhvervsskoler. Regeringen er klar med en stribe initiativer, som skal forhindre børn og unge i at ryge. En prisstigning på cigaretter er også på vej, men den er noget mindre end Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og store dele af Folketinget har ønsket.

Sundhed: Avisen Danmark kan i dag løfte sløret for regeringens indsats mod børn og unges rygning.

- Vores handleplan er det største skridt, der er taget i den nyere danmarkshistorie, for at forhindre børn og unge i at begynde at ryge, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Der er god grund til at sætte hårdt ind, for mens rygning generelt er faldende i Danmark, går det stik modsat blandt de yngste, og der er hver dag nye børn, der springer ud som rygere:

- Der er 40 unge, der begynder at ryge hver eneste dag i Danmark, og det er alarmerende, for de risikerer at dø af det, hvis de fortsætter. Der er 13.000 danskere, der dør af rygning på årlig basis, siger Magnus Heunicke.

Et af initiativerne er at hæve prisen på en pakke cigaretter fra cirka 40 kroner i dag til cirka 50 kroner. Det skal ske ad to omgange.

- Det er en markant stigning på 25 procent, og det er en markant større stigning, end vi har set de sidste 20 år, siger sundhedsministeren.

Annonce

Cigaretpriser

Priserne for de enkelte lande er ikke direkte sammenlignelige. I nogle lande er prisen en gennemsnitlig pris for 20 cigaretter. I andre er det prisen på en pakke Marlboro:

Danmark: 40 kroner (45 fra 2020 og 50 fra 2021 ifølge regeringens forslag)

Sverige: 43 kroner

Finland: 50 kroner

Frankrig: 58 kroner

Irland: 85 kroner

Norge: 89 kroner

New Zealand: 122 kroner

Australien: 139 kroner

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Pris må ikke ramme udsatte

En pakke cigaretter skal altså efter regeringens plan stige med fem kroner næste år, og yderligere en femmer året efter. Det er altså først i 2021, der skal 50 kroner på disken for at få en pakke smøger med hjem.

Prisstigningen på en flad tier slap ud i sidste uge, og da var Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen enige om, at der skal en betydeligt større stigning til, hvis det for alvor skal batte. Sundhedsministeren forsvarer sin lidt mindre stigning i prisen:

- En stigning på 10 kroner er altså mærkbart, når det handler om børn og unge. Desuden har vi et ansvar for de allersvageste i samfundet. Rådet for Socialt Udsatte er meget bekymret for, at de mennesker, som har problemer, ikke kan holde op med at ryge, og at man risikerer at slå bunden ud af deres pensioner, hvis man blindt sætter tobakpriserne op.

- Men jeres handleplan er jo rettet mod børn og unges rygning, og det er vel ikke der, I tager fat, hvis I skeler til nogle socialt udsatte, som er i en helt anden målgruppe?

- Vi kan jo ikke have forskellige priser i Danmark. For unge mennesker er det mange penge, så vi tror på, det er det rigtige niveau, siger Magnus Heunicke.

- Hvad er succeskriteriet for, at I har rammer rigtigt med den prisstigning og de øvrige initiativer?

- Antallet af unge mennesker, der starter med at ryge, skal ned. Og det skal markant ned, siger ministeren.

Kedelige, skjulte pakker

Heunicke peger på, at handleplanens lange række af andre initiativer går direkte mod at gøre det mindre attraktivt for unge at ryge.

- Vi vil indføre neutrale cigaretpakker, som man har gjort med succes i fem andre lande. Indpakning og brands er jo meget rettet mod unge, der synes, nogle mærker er smarte, siger Magnus Heunicke.

- Vi foreslår også, at cigaretpakkerne skal skjules i butikkerne, så de ikke frister de unge. Nogle i detailhandlen er gået i forvejen, og har haft markant succes med det. Netto har oplyst, at deres salg er faldet markant, og at det primært er de unge, der ikke køber cigaretter, siger sundhedsministeren.

Flere af de store detailhandelskæder har allerede skjult eller planlægger at skjule røgvarerne for kunderne, mens de små kiosker og nærbutikker har afvist tanken. De slipper dog ikke for at gemme smøgerne væk, hvis regeringen får sin vilje:

- Det kommer til at gælde over det hele, men vi taler jo ikke om, at de skal til at bygge forretningen helt om, så det bliver for dyrt, siger Magnus Heunicke, der også vi indføre mere kontrol.

Cigaretter på hylderne i kiosk i Brøndby. Regeringen ønsker, at alle butikker fremover skal gemme tobakken væk fra kunderndes synsfelt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kontrol og bøder

- Der er meget få, der bliver straffet for at sælge cigaretter til unge under 18, så der skal gøres noget, for de unge ryger i stor stil. Det er forbudt at sælge tobak til unge under 18 år, men det sker jo alligevel, har det vist sig, når medier har testet det med mystery shopping (en mystery shopper giver sig ud for at være en almindelig kunde, men er der i virkeligheden for for eksempel at tjekke, om personalet handler efter loven, red.).

- Der skal strammes op på kontrollen med det her, så vi vil selv indføre mystery shopping, og vi foreslår også, at bøderne for salg af cigaretter til mindreårige forhøjes markant.

- Hvad er det for en instans, der skal rende rundt og prøve at købe cigaretter uden at give sig til kende?

- Det er jo et nyt tiltag, men det er noget Sikkerhedsstyrelsen står for i dag, men vi må vende med de andre partier, hvordan det præcist skal gøres.

Færre skal begynde at ryge i fremtiden - det er regeringens mål. Arkivfoto: Jens Dige/Ritzau Scanpix

Uddannelse uden røg

Regeringen vil også ramme de unge, der shopper nikotin på nettet:

- Der er mange børn og unge, der køber for eksempel e-cigaretter på nettet. Vi vi gerne indføre en software, så man skal bruge NemID for at købe alle former for cigaretter og e-cigaretter på nettet.

Heller ikke på gymnasier og erhvervsuddannelser skal unge have lov at ryge en smøg:

- Vi vil forbyde salg af cigaretter på alle uddannelsesinstitutioner og indføre forbud mod rygning på alle uddannelsessteder, der har optag af unge under 18 år. Altså også erhvervsskolerne, som hidtil har været fritaget. Folkeskoler skal være helt røgfri i skoletiden, og det skal også gælde uden for skolen. Der er ingen grund til, at et barn i 7. klasse skal stå på vejen over for skolen med nogle kammerater og lære at ryge, siger han.

Tobaksindustrien skal heller ikke have mulighed for at gøre sig til over for unge gennem sponsorater til for eksempel festivaler og andre events, hvor unge kommer. Regeringen ønsker også at spænde ben for tobaksindustriens lobbyisme.

Det skal være slut med, at man kan købe e-cigaret-smagsvarianter, der minder om Filur-is eller slik. Der må dog godt være forskellige smage. Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix

Smag og e-cigaretter

Regeringens handleplan vil også tage det sukkersøde ud af e-cigaretterne:

- Nogle af de smage og indpakninger, der tilbydes i e-cigaretter, er nærmet som Filur-is og slik fuldstændig målrettet børn. Det vil vi gerne have strammet op på, for selvfølgelig må der være forskellige smage, men det må ikke være en slikbutik, siger Magnus Heunicke.

Sundhedsministeren håber, at et bredt udsnit af partierne i Folketinget kan blive enige om en omfattende indsats, som skal stoppe de unge i at tænde cigaretten og blive rygere.

Spørgsmålet er, hvem der skal lægge stemmer til, for stort set alle de andre partier har lagt op til en noget højere stigning i prisen på en pakke cigaretter.

- Vi kommer til at indkalde til forhandlinger om både den pakke, jeg har skitseret her, og selvfølgelig om prisen på cigaretter. Vi lægger op til en stigning på 25 procent, og jeg har da også registreret, at selv Venstre og Konservative ønsker en højere stigning. Det er markant anderledes, end da de var i regering, konstaterer Magnus Heunicke.

Rygning i skoletiden skal forbydes forbydes fuldstændigt - også på erhvervsskolerne, mener regeringen. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce