Annonce
Danmark

Stor ministergruppe skal håndtere brexit

Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Især de små og mellemstore virksomheder vil lide under brexit. Uanset om det sker med en aftale eller ej.

Regeringen nedsætter en særlig ministergruppe, som skal håndtere situationen omkring brexit.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) onsdag på et pressemøde om brexit.

Ministergruppen består af: udenrigsministeren, finansministeren, justitsministeren, skatteministeren, erhvervsministeren, ministeren for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, udlændinge- og integrationsministeren samt beskæftigelsesministeren.

Storbritannien forlader efter planen EU 31. oktober 2019. Herefter betragtes Storbritannien som et tredjeland i forhold til EU.

Der er stor risiko for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Sådan lyder det fra Kofod.

- Vi kan ikke forberede alle konsekvenser, men vi kan forberede Danmark bedst muligt, siger han.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) tilføjer, at det er de små og mellemstore virksomheder, der kommer til at mærke brexit mest.

Når Storbritannien bliver et tredjeland i forhold til EU, får eksempelvis også Toldstyrelsen og Fødevarestyrelsen travlt, da alle varer og regler skal overholdes. Det siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Handel mellem EU-lande er uden told og toldkontrol. Men hvis briterne forlader EU uden en aftale, skal virksomheder, der importerer varer fra eller eksporterer varer til Storbritannien, følge de generelle told- og skatteregler for handel med lande uden for EU.

Dermed lægges der told på varer til og fra Storbritannien, som i øvrigt skal kontrolleres af toldmyndighederne ved grænseovergange.

Den britiske regering under premierminister Boris Johnson har et forslag til en alternativ løsning for grænsen mellem Storbritannien og Irland. Men den vil endnu ikke fremlægge forslaget over for EU. Det rapporterer flere britiske medier.

Ifølge medierapporterne foreligger der et "nyt udkast til en brexit-plan".

- Men den vil først blive fremlagt formelt for EU's embedsmænd om et par uger, skriver mediet Politico Europe.

I Bruxelles siger repræsentanter for EU's ledelse, at EU venter på skriftlige udspil fra London, men at de ikke er kommet.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der mødte Johnson mandag, siger, at der fortsat er en meget reel risiko for et brexit uden en aftale.

- Jo nærmere vi kommer 31. oktober, jo mere bekymret bliver jeg, siger Kofod.

Administrerende direktør i Dansk Erhverv - den tidligere konservative minister Brian Mikkelsen - bakker op om tiltaget, fordi det ligner brexit uden en aftale.

- Derfor er det også helt rigtigt, at regeringen med et ministerudvalg forsøger at sikre, at indsatsen er godt koordineret, og at alle berørte kan få den hjælp, der er behov for, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce