Annonce
Danmark

Regeringen forlænger midlertidig ordning om lønkompensation

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Frem til 29. august kan virksomheder fortsat søge om kompensation for at sende ansatte hjem med løn.

Den midlertidige ordning omkring lønkompensation til virksomheder, der sender ansatte hjem med løn, bliver forlænget fra 9. juli til 29. august.

Det er regeringen blevet enig om sammen med arbejdsmarkedets parter. Det oplyses i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

- Den midlertidige lønkompensationsordning har haft afgørende betydning for flere end 200.000 danske lønmodtagere.

- Samtidig har den været en vigtig forudsætning for, at vores samfund nu er godt rustet til næste skridt i form af genopretningen af dansk økonomi, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i pressemeddelelsen.

Ifølge ministeren vil forlængelsen komme til at koste staten 2,2 milliarder kroner. Indtil videre har ordningen kostet lidt over 9 milliarder kroner.

Lønkompensationsordningen har været gældende siden 9. marts.

Gennem ordningen dækker staten op til 90 procent af den hjemsendte medarbejders løn, dog maksimalt 30.000 kroner om måneden.

Det er et krav, at medarbejderen ikke arbejder under hjemsendelsen.

Forlængelsen af ordningen betyder, at den vil strække sig over industriferien, hvor mange virksomheder holder ferielukket.

Derfor stilles der krav om, at medarbejdere, der er omfattet af ordningen, skal afholde tre ugers ferie, hvor der ikke kan opnås lønkompensation.

Kravet gælder alene, hvis medarbejderen har optjent feriedagene efter ferieloven. Virksomheden kan i alle tilfælde ikke modtage lønkompensation for de tre uger per medarbejder i perioden.

Blandt arbejdsmarkedets parter er der tilfredshed med, at man sørger for også at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser over sommeren.

- Det betyder, at vi ikke "trækker stikket" til ordningen midt i en sommerferieperiode, hvor arbejdsmarkedet på mange områder ligger temmelig stille, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

- Det skaber den nødvendige tryghed hos lønmodtagerne i en meget svær tid, hvor der fortsat i en periode vil være behov for, at vi holder hånden under arbejdsmarkedet, siger hun.

For virksomheder, som har fuldt lukket som følge af forbud mod at holde åbent, vil ordningen kunne gælde ud over 29. august.

Det gælder i øjeblikket blandt andet for diskoteker.

For disse virksomheder ophører ordningen, når forbuddet mod at holde åbent ophæves.

Ud over en forlængelse af lønkompensationsordningen er regeringen og arbejdsmarkedets parter også blevet enige om at drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning som supplement til den eksisterende.

Arbejdsfordelingsordningen gør det muligt midlertidigt at reducere den overenskomstmæssige arbejdstid i en periode, uden at de berørte medarbejdere afskediges, for eksempel i perioder med manglende ordrer.

/ritzau/

Link til meddelelse fra Finansministeriet
Annonce
Annonce
Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Jebsen-arvinger holder hånden under passion: Nyt naturcenter består

Aabenraa

Har været forsvundet siden lørdag eftermiddag: Politiet beder borgere om hjælp med at finde savnet 68-årig kvinde

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Erhverv

Dansk Energi: Tak til de ordentlige virksomheder og virksomhedsledere

EfB

Mads Larsen glæder sig over klar strategi og central rolle på holdet: Ny EfB-anfører er i sit livs form

Sport

Mens du sov: Få nattens danske OL-højdepunkter her

Sydjylland

Risiko for farligt vejr: DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud

Varde For abonnenter

Hun søgte aktiv dødshjælp, før en kostomlægning befriede hende fra et liv i smerter

Erhverv

Det handler om at kunne lade børnene løbe ned og købe en is: Landsbysamfund kæmper for at få købmand til byen igen

Annonce