Annonce
Læserbrev

Regeringen gør det godt

Annonce

Læserbrev: Der skrives meget i denne forfærdelige corona-virus tid. Både af myndighedspersoner, journalister og private personer.

Forleden var der en række sydjyske borgmestre, der bad private personer om at støtte vore skrevne medier med annoncer og indlæg, mon ikke mange også gør det. Personlig har jeg d.d. modtaget regning for mit årsabonnement på JV, kr. 5.899,00, er det ikke en slags støtte for en avis man har holdt i mere en 60 år? Noget andet er om man altid synes om indholdet i nævnte medie.

Forleden kunne man læse i bladet, at en journalist kritiserede regeringen for det store arbejde, den udfører for at bekæmpe de store problemer, corona-virussen volder hele det danske samfund. Vedkommende indledte sit indlæg med følgene: Den danske regering slår om sig med økonomiske midler, der minder om en fuld sømand på landlov der bare bruger løs.

Jeg synes, vor regering gør en kæmpe indsat for at bøde på den alvorlige krise, der også har ramt vores skønne land og skal på ingen måde sammenlignes med en fuld sømand på landlov.

Min hustru, Dagmar, og jeg, der begge er fyldte 93 år, følger de råd vi får fra regeringen og andre ansvarlige myndigheder. Vi opholder os indendørs i vor lejlighed og går hver dag en kort tur i det fri.

Vi har frasagt os al offentligt hjælp, der må være andre der har mere brug for hjælp end vi. Vi kunne dog have bare et ønske om, vor egen læge kunne finde på at tage telefonen, ringe til os og spørge, hvordan vi havde det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce