Annonce
Sydjylland

Regeringen garanterer små sygehuses overlevelse

Ellen Trane Nørby (V) mener, at sundhedsfællesskaber landet over vil bringe sundheden tættere på borgerne. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix Danmark
Sundhedsreformen rører ikke ved de mindre sygehuse landet over, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) som svar på rød bloks frygt for, at reformen vil tage livet af de mindre sygehuse.

Reform: Borgerne i landets mindre byer kan ånde lettet op. De små sygehuse landet over bliver ikke berørt, hvis sundhedsreformen, som regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag præsenterede, bliver gennemført efter folketingsvalget. Det understreger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) over for avisen Danmark, efter at blandt andre Socialdemokratiet har udtrykt frygt for, hvad der skal ske med de sygehuse, som ikke har en akutfunktion.

I aftalen bag reformen fremgår det, at med sundhedsreformen "ændres der ikke på den fastlagte sygehusstruktur – hverken for de 21 akutsygehuse eller de øvrige sygehuse".

Er det en garanti mod lukninger af sygehuse? - Ja, det er det. Reformen ændrer ikke på noget. Jeg ved godt, at Socialdemokratiet og andre skaber frygt for noget andet, men intet kunne være mere forkert. Man vil snarere se, at eksempelvis sygehuset i Tønder kan blive styrket endnu mere, fordi sundhedsreformen kan styrke og skabe bedre lokale sundhedsfaciliteter. Flere behandlinger skal flyttes ud lokalt. Presset på akutsygehusene er allerede meget stort, og risikoen for eksempelvis overbelægning er allerede i høj grad til stede. Reformen handler netop om mere nærhed lokalt, efter at mange ting er blevet centraliseret og lukket, siger Ellen Trane Nørby.
Annonce

På tværs

Reformen lægger op til at nedlægge regionerne og erstatte dem med 21 sundhedsfællesskaber. De skal hver især favne borgere i fire-fem kommuner. Ministeren påpeger, at de lokale sundhedsfællesskaber får frihed til at arbejde på tværs af kommunerne i samarbejde med de sundhedshuse, som der skal etableres flere af. - På den måde kan man tænke lokale løsninger, som man ikke har i dag, siger hun med henvisning til, at målet er, at flere patienter kan blive behandlet tættere på hjemmet. Udsigten til at lægge regionerne i graven har medført kritik fra flere sider, herunder en del Venstre-politikere. Flere folketingspolitikere udtrykker nu fuld opbakning til reformen, mens en af de skarpeste kritikere, Danske Regioners formand og regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), tirsdag fastholdt sin kritik. Hun påpeger, at regionerne er godt i gang med at bringe sundheden tættere på borgerne. Blandt andet i form af de sundhedshuse, som reformen også lægger op til at bygge flere af.

Variation

Ellen Trane Nørby holder fast i, at en ny struktur er nødvendig. Selvom regionerne er i gang, går det for langsomt, og de fem regioners tilbud er for varierede, mener ministeren. Samtidig oplever alt for mange patienter, at der ikke er sammenhæng i behandlingen mellem kommuner, praktiserende læger og sygehusene, tilføjer hun. - Regionerne har løst mange opgaver, men ikke alle, og udfordringerne i de kommende år handler ikke om sygehuse og drift. Det handler om manglen på praktiserende læger, sammenhæng i den kommunale ældrepleje og de mere nære funktioner, siger Ellen Trane Nørby, som lægger op til, at byrådspolitikerne skal tage mere ansvar. - Nu skal de 2400 folkevalgte mere på banen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce