Annonce
Debat

Regeringen giver fællesskabet baghjul

Mette Frederiksen

En bilsmutter afslørede sidste uge, hvem regeringen har i tankerne, når den laver sin politik. I et interview glædede erhvervsminister Brian Mikkelsen sig over et af regeringens skatteforslag, fordi det vil give flere råd til en Lamborghini. Og så kan man selv tænke sig til, hvem forslaget er til gavn for. Ikke almindelige lønmodtagere i almindelige biler i hvert fald.

Jeg var ellers så glad, da jeg så Anders Samuelsen træde frem på fjernsyn for at fortælle, at regeringen opgav sine planer om at give topskattelettelser. En god beslutning, fordi der er en rigtigere og mere retfærdig vej for Danmark. Hvor vi investerer i velfærd, arbejdspladser og uddannelse til ufaglærte. Men glæden blev kort. For det viser sig, at regeringen i virkeligheden bare har pakket sine skattelettelser anderledes ind. De vil f.eks. 'afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget. ' Et enkelt kig bagom teknikken viser, hvad det betyder: En helt almindelig lavtlønnet får ingenting. En LO-arbejder får et par hundrede kroner. Direktøren får 18.000 kroner om året. Med andre ord en topskattelettelse i forklædning.

Det kommer ikke bag på nogen. Regeringen er besat af at lette skatten for de mest velhavende. Historisk store skattelettelser, som den siger med stolthed. Men historisk store skattelettelser bliver til historisk store nedskæringer i velfærden. På vores skoler, sygehuse og ældrepleje. For man kan ikke bruge de samme penge to gange.

Mange steder knirker velfærdssamfundet allerede. Jeg møder forældre, der fortæller, at de afleverer deres børn med en knugende fornemmelse, fordi der er for få pædagoger i børnehaven. For nylig hørte jeg en historie fra en kommune, hvor de skulle spare på ældreplejen, der i forvejen vendte hver mønt. Politikernes forslag: De ældre måtte nøjes med at få hjælp til at komme ud af sengen én gang om dagen. Det er uværdigt. Både for de ældre og for os andre. Det er ikke det samfund, jeg ønsker. De ældre skal selv kunne bestemme, hvornår og hvor tit de skal op af sengen. Pædagogerne i børnehaven skal have tid til børnene. Det er velfærd for mig. Og hvis vi vil, har vi råd til et velfærdssamfund, der er trygt for alle.

De sidste mange års reformer har nemlig skabt et råderum i dansk økonomi. Sidst vi havde samme muligheder, var under Anders Fogh Rasmussen i nullerne. Dengang soldede et borgerligt flertal pengene væk på et skattestop, som vi stadig kæmper med efterdønningerne af. Det må ikke ske igen. Men det er nøjagtig det, Lars Løkke Rasmussen lægger op til.

Regeringen vil bruge pengene på at lette skatten for de få. Jeg mener, de skal komme os alle til gavn. Det er et spørgsmål om prioriteter. Mine og Socialdemokratiets er klare: Velfærd først. Vores skoler, plejehjem og sygehuse skal ikke spare endnu mere. Vi må investere i erhvervsskolerne og efteruddannelse af ufaglærte, så virksomhederne kan få de ansatte, de har brug for. Og så danskerne kan tage de job, der bliver skabt de kommende år. Dernæst er der en række pligtopgaver.

Vi må styrke forsvaret i en ustabil og usikker tid. For at sikre vores sikkerhed og tryghed. Vi skal genopbygge et effektivt og retfærdigt skattevæsen, som fanger svindlerne og gør livet lettere for alle os, der betaler vores skat. Først når de opgaver er løst, kan vi begynde at tale om skattelettelser. De har absolut sidste prioritet. Og jeg har svært ved at se for mig, at det skulle blive aktuelt. Men hvis der skulle blive råd, må almindelige lønmodtagere stå først for.

Vi skal bruge pengene rigtigt for at trække Danmark i en mere retfærdig retning. Vi skal udvikle vores velfærdssamfund i stedet for at afvikle det. Vi skal skabe arbejdspladser, vækst og ordentlig velfærd i hele landet. Fordi Danmark skal hænge sammen. Og hele Danmark skal med.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce