Annonce
Indland

Regeringen klar til at drøfte loft over familiesammenføring

Danmark har strammet op i tide og har derfor ikke brug for at sætte et loft over antallet af familiesammenføringer for krigsflygtninge, vurderer den danske regering.

Dansk Folkeparti mener, at Danmark ligesom Tyskland bør begrænse familiesammenføringer for flygtninge.

Regeringen har inviteret Dansk Folkeparti til forhandlinger om et loft over antallet af familiesammenføringer for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, de såkaldte krigsflygtninge.

Det skriver Politiken.

Dansk Folkeparti har flere gange udtrykt ønske om et sådant loft, der er på vej til at blive indført i Tyskland.

Den tyske koalitionsregering nåede for nylig til intern enighed om et loft på maksimalt 1000 familiesammenføringer om måneden for den gruppe af flygtninge, der har såkaldt subsidiær beskyttelse, altså ikke er individuelt forfulgte.

Det er især syrere, det drejer sig om.

Men den danske regering mener ikke umiddelbart, at der er brug for et lignende loft i Danmark. Det har såvel statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som udlændingeminister Inger Støjberg (V) gjort klart flere gange.

Alligevel har regeringen altså ifølge Politiken inviteret DF til forhandlinger. De skal begynde, så snart regeringen har fået fuldt kendskab til det præcise indhold af det tyske lovforslag, skriver avisen.

Når Løkke og Støjberg ikke umiddelbart vurderer, at Danmark har brug for et lignende loft, skyldes det, at antallet af familiesammenføringer i Danmark slet ikke har samme omfang som i Tyskland.

- Situationen i Tyskland er helt, helt anderledes end den, vi har i Danmark, sagde Støjberg tidligere i maj til Ritzau.

Danmark har et meget lavere antal asylansøgere end Tyskland, fremhævede hun.

I 2016 kom der 745.000 asylansøgere til Tyskland. Hvis Danmark skulle have haft samme niveau i forhold til indbyggertal, skulle der være kommet 52.000 asylansøgere hertil. Der kom kun cirka 6000.

- Det var på grund af de opstramninger, vi har gennemført. Der er langt færre, der kan søge om familiesammenføring. Og i og med at vi har udskudt retten til familiesammenføring, er vi i en helt anderledes situation, sagde Støjberg.

Statsministeren har desuden udtrykt tvivl om, hvorvidt det tyske forslag stemmer overens med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Samme bekymring giver Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, udtryk for over for Politiken.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce