Annonce
Indland

Regeringen og DF aftaler at aflyse prishop på biler

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
En ændring i målemetoden af nye bilers brændstofforbrug udskydes, aftaler Dansk Folkeparti og regeringen.

Dansk Folkeparti og regeringen er blevet enige om udskyde en ændring i den måde, man opgør bilers brændstofforbrug med et år.

Det oplyser Skatteministeriet.

FDM og De Danske Bilimportører oplyser til TV2, at uden indgriben havde ændringen ført til stigninger fra 3000 til 20.000 kroner på nye biler.

Det drejer sig om den målemetode, der kaldes WLTP. Den har siden september været i brug og fra 1. april i år skulle registreringsafgiften udregnes baseret på WLTP.

Registreringsafgiften udregnes på en måde, så den belønner biler, der kører længere på literen. Da den nye målemetode på papiret ville nedbringe den distance, som især små biler ville køre på literen, var der prisstigninger i vente.

Der vil samtidig være andre biltyper, der ville falde i pris.

Jan Lang, der er markedsanalytiker, siger til TV2, at 80 procent af de nye biler vil stige i pris, mens 20 procent vil blive billigere.

Normalt tager det 30 dage at behandle et lovforslag. Det vil i så fald betyde, at udskydelsen ikke når at træde i kraft. Derfor vil regeringen og Dansk Folkeparti søge om dispensation til at få hastebehandlet aftalen.

Ifølge Dennis Flydtkjær, der er skatteordfører for Dansk Folkeparti, giver et års udskydelse bedst mening af flere årsager.

- Der var udsigt til, at en del biler ville stige ret kraftigt i afgifter fra udgangen af 2019. Det synes vi, ikke var en god idé, siger han.

- Det giver rigtig god mening at udskyde det til udgangen af 2020. Det skal ses i det lys, at vi har nedsat en transportkommission, som skal kigge generelt på bilafgifterne.

- Det giver mening at få udskudt den her nye målemetode og indfasningen af den, indtil den dato hvor vi alligevel skal kigge på alle bilafgifterne og have et kæmpe eftersyn af, hvordan man skal indretter dem.

Den kommission, som Dennis Flydtkjær henviser til, er nedsat af regeringen for at se, hvordan afgifterne kan hjælpe med at få en million grønne biler på vejene.

Det bliver tidligere direktør for det daværende Dong Anders Eldrup, der skal stå i spidsen for kommissionen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce