Annonce
Indland

Blå blok vil investere 112 milliarder i veje og tog

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regeringen og DF vil investere 112,7 milliarder kroner i infrastruktur. 71,5 milliarder på jernbane og tog.

Kort før folketingsvalget er regeringen og DF blevet enige om infrastrukturaftale.

Den indeholder investeringer for 112,7 milliarder kroner.

Blandt andet er der jernbaneprojekter og indkøb af tog for op mod 71,5 milliarder kroner, står der i aftalen.

- Vi vil have mindre transporttid. Med infrastrukturplanen kan vi sørge for, at det går hurtigere at transportere sig fra A til B, hvad enten man benytter sig af tog, bus eller bil, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) på et pressemøde, hvor aftalen præsenteres.

Blandt ny infrastruktur er en tredje Limfjordsforbindelse og en forlængelse af både Hillerød- og Frederikssundmotorvejen i Nordsjælland.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, siger, at aftalen vil skabe et mere sammenhængende Danmark.

- Vi har haft stor fokus på opgradering af landeveje og indfaldsveje ude i landet. I alt udmønter vi 112 milliarder kroner, og vi har fået en god balance mellem veje og tognet.

- Dansk Folkeparti opsiger aftalen om Togfonden. Det betyder, at Vejlefjordbroen ikke bliver gennemført, hvilket giver økonomi til, at andre projekter kan gennemføres, siger René Christensen.

DF har for nylig erklæret sig klar til at droppe aftalen med rød blok om Togfonden. Den skulle ellers sikre, at togpassagerer kun bruger en time på at komme frem mellem hver af Danmarks fire store byer.

Projekterne i planen sættes i gang i perioden fra 2021 til 2030. Det gælder blandt andet en udvidelse af E45, midler til en ny midtjysk motorvej samt en udvidelse af Fynske Motorvej syd om Odense.

En togforbindelse mellem Vejle og Billund skal ifølge aftalen igangsættes i 2023.

Finansminister Kristian Jensen (V) fortæller, at aftalen sikrer 450 kilometer mere vej i hele landet.

- Vi har prioriteret nye investeringer i alle dele af landet, så det bliver lettere at være dansker, når man skal transportere sig hurtigere til og fra arbejde og besøge familie og venner rundt omkring i Danmark.

- Desuden har vi sikret en god balance mellem bedre kollektiv trafik og flere veje, så det bliver lettere og hurtigere at komme frem både med tog, i bil og på cykel, siger han.

Der afsættes i alt 50,2 milliarder kroner i nye projekter. De penge fordeles med 41,1 milliarder kroner til nye vejprojekter, mens 9,1 milliarder kroner er sat af til nye baneprojekter.

For at aftalen rent faktisk kan blive til noget, kræver det, at blå blok fortsat kan mønstre et flertal efter næste valg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce