Annonce
Danmark

Regeringen sætter mere politi på finansloven

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil uddanne flere betjente og afsætter 1,2 milliarder om året til politiet.

150 flere betjente skal uddannes hurtigst muligt, og de mere end 800.000 timers opsparet afspadsering i politiet skal nedbringes med kontante beløb til betjentene.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) til avisen Danmark.

Når regeringen kommer med sit udspil til sin første finanslov tæt på Folketingets åbning 1. oktober, vil Nick Hækkerup bruge 1,2 milliarder om året til politiet. Samtidig vil et engangsbeløb på 130 millioner gå til betjente, der har arbejdet ud over almindelig arbejdstid.

- Efter jeg er kommet ind i ministeriet, har jeg kunnet konstatere, at hele kæden i retssystemet er under pres. Politiets overarbejde skal ikke tælles i tusinder, men i hundredtusinder af timer, siger justitsministeren og tilføjer:

- Behandlingen af en straffesag i gennemsnit er på næsten et år. Kæden er blevet strakt for langt ud. Og så kommer trygheden og sammenhængskraften i samfundet under pres. Det fører til, at vi skal gøre noget. Både på kort og langt sigt, siger Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Finansloven er det korte sigt. Et nyt politiforlig, hvor Socialdemokratiet blandt andet gik til valg på at oprette tyve nye politistationer i provinsen, er det lange sigt.

Det nuværende forlig udløber til nytår, men Nick Hækkerup vil først forhandle til næste år.

- Det er nødvendigt, at vi får bedre tid til at forberede os til at omstrukturere systemet, siger Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Både SF og De Radikale tager godt imod, at forliget bliver udskudt. Begge partier sætter dog spørgsmålstegn ved, at politiet fortsat skal bruge ressourcer på grænsekontrol.

- Man kunne sløjfe grænsekontrollen i dag og dermed have flere betjente til at opklare kriminalitet i morgen. Så kan vi se på behovet for at uddanne flere betjente bagefter, siger Kristian Hegaard (R) til avisen Danmark.

Venstres retsordfører og måske kommende næstformand Inger Støjberg beskylder Nick Hækkerup for at lave "lappeløsninger" i finansloven og så sylte politiets problemer.

- Det er jo selvsagt, at der skal uddannes flere betjente, men vi bliver altså også nødt til at sætte os ned og kigge på, hvilke udfordringer politiet står overfor. Det kan man ikke bare udskyde, siger hun til avisen Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce