Annonce
Danmark

Regeringen stopper yndet forældrekøbsordning

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Den meget brugte virksomhedsordning brugt til forældrekøb bliver afskaffet med finansloven.

Mange forældrekøb går gennem den såkaldte virksomhedsordning. Den tillader køberne - forældrene - at trække en stor del af deres renteudgifter fra og gøre det mere lukrativt at lave et forældrekøb.

Det vil regeringen og dens støttepartier afskaffe med sin nye finanslov.

- Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at ændre reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

- Det vil indebære, at forældrekøb ikke kan indgå i ordningerne, skriver regeringen og dens støttepartier i sin aftaletekst for finansloven for 2020.

Bruger forældre, der køber et hus eller en lejlighed til sine børn, virksomhedsordningen, kan de trække renteudgifterne fra i deres egen løn, da de som sådan agerer virksomhed.

Det er specielt godt for folk, der betaler topskat, da renteudgifterne til forældrekøbet går direkte fra den del af lønnen, der betales topskat af.

Ordningen giver en række bindinger, men betyder blandt andet også, at børnene kan søge boligstøtte, som de så kan bruge til at betale forældrene.

Samtidigt kan forældrene eftergive børnenes huslejegæld og dermed give en skattefri gave.

Ordningen vil normalt kræve en revisor, men kan gøre det nærmest omkostningsfrit for købere at lave et forældrekøb.

- Initiativet indebærer, at renteudgifter i forbindelse med forældrekøb får samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig.

- Forældre vil således fortsat kunne købe en lejlighed og udleje den til deres børn, men det vil ikke ske med særlige skattemæssige fordele, skriver regeringen og støttepartierne om tiltaget.

Ifølge aftalen skal de nye regler træde i kraft i 2021 og skaffe 130 millioner kroner i det år, 150 millioner kroner i 2022 og 160 millioner kroner i 2023.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce