Annonce
Indland

Regeringen vil forbyde mikroplast i ansigtscreme og shampoo

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) arbejder på at indføre et forbud mod mikroplast i kosmetiske produkter. (Arkiv).

Mikroplast fra kosmetiske produkter kan påvirke vandmiljø og havets dyr, og det duer ikke, mener minister.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil indføre et midlertidigt forbud mod mikroplast i kosmetiske produkter.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeren vil som led i regeringens plastikhandlingsplan indføre et nationalt forbud hurtigst muligt.

- Det er fuldstændig unødvendigt at bruge mikroplast i kosmetik, og derfor skal der ikke sælges kosmetik i Danmark, som bidrager til at sende små plastikperler ud i naturen, og som i værste fald ender i maven på de små og store dyr, der lever i havet, siger Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen.

Mikroplast er små plastikstykker, der er mindre end en halv centimeter i diameter. Det kan i kosmetik blandt andet bruges som slibemiddel.

Der skelnes mellem to typer kosmetik. Der er eksempelvis ansigtscreme, som bliver på huden. Og så er der skrubbecreme og shampoo, som vaskes af huden. Ministeren arbejder på et forbud i samtlige produkter.

Også i EU-regi arbejdes der på at forbyde mikroplast i en række produkttyper. Herunder kosmetik.

- Jeg anerkender, at branchen arbejder på at udfase mikroplast i visse produkter, men min ambition er, at det skal ud af dem alle sammen, siger Ellemann-Jensen.

- Derfor arbejder jeg for et nationalt forbud, som kan udvides til at omfatte alle kosmetiske produkter, indtil EU-Kommissionen er klar med et forslag til regulering, siger han.

Ministeriet oplyser, at et midlertidigt forbud mod mikroplast i kosmetiske produkter, som vaskes af huden, vil gælde fra senest 1. januar 2020.

Brancheorganisationen Plastindustrien er enig med ministeren. Det siger Christina Busk, miljøpolitisk chef.

- Vi ved, at der i dag eksisterer mange gode alternativer til mikroplast i kosmetik, hvorfor det giver god mening at substituere.

- Derfor kom vi allerede sidste år med en opfordring til, at den daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skulle fortsætte sin kamp for at få indført et EU-forbud, siger hun i en pressemeddelelse.

Dansk Industris miljøpolitiske chef, Karin Klitgaard, mener, at det er vigtigt med et EU-forbud.

- Et af problemerne ved et forbud er, at der ikke er en entydig definition af, hvad mikroplast er. Det er vigtigt, at det kommer på plads og gerne i EU, så definitionen er ens i alle lande, siger Karin Klitgaard i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mysterium om døde måger ved ny sø

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding For abonnenter

Efter forligsbrud: SF og Enhedslisten på vej ud i det politiske mørke

Annonce