Annonce
Indland

Regeringen vil give flere penge til privatskoler

Der skal gives yderligere tilskud til privatskoler, der tager elever med særlige behov, mener regeringen.

Handicappede og elever med diagnoser og særlige behov skal i højere grad kunne gå på privatskoler.

Det skal være lettere for handicappede og for børn med behov for specialundervisning at gå på privatskole.

Det ønsker regeringen, der i sit forslag til finansloven forhøjer statstilskuddet til privatskoler ved at målrette pengene til undervisningen af elever med særlige behov.

Det skriver Berlingske.

Med forslaget vil statstilskuddet til fri- og privatskoler nå det højeste niveau, siden systemet blev indført i 1992.

- Vi ønsker, at flere børn, der er skrøbelige eller har handicap, får mulighed for frit at vælge skole. I dag kan det være svært for de frie grundskoler at efterkomme den store efterspørgsel fra familier med børn med særlige behov, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Hos Enhedslisten er de langt fra begejstrede for regeringens forslag.

Partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, hæfter sig ved, at det kan presse, hvad han kalder folkeskolernes i forvejen pressede økonomi.

- Folkeskolens pressede økonomi har de sidste ti år ført til lukning af hundredvis af skoler, og siden 2009 er klassekvotienterne vokset hvert eneste år.

- Der er behov for en massiv investering i vores folkeskole, og det er helt urimeligt, at regeringen i den situation i stedet vælger at øge forældrenes tilskyndelse til at forlade den, siger Jakob Sølvhøj. Han påpeger, at det ikke er første gang, at det sker.

- Det er meget beklageligt, at regeringen for tredje år i træk vil gennemføre en forhøjelse af tilskuddet til de private skoler. Vi har gennem en årrække set, hvordan flere og flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for de private skoler, så det nu næsten er hver femte elev, der går i en privat skole.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce