Annonce
Indland

Regeringen vil give flere penge til privatskoler

Der skal gives yderligere tilskud til privatskoler, der tager elever med særlige behov, mener regeringen.

Handicappede og elever med diagnoser og særlige behov skal i højere grad kunne gå på privatskoler.

Det skal være lettere for handicappede og for børn med behov for specialundervisning at gå på privatskole.

Det ønsker regeringen, der i sit forslag til finansloven forhøjer statstilskuddet til privatskoler ved at målrette pengene til undervisningen af elever med særlige behov.

Det skriver Berlingske.

Med forslaget vil statstilskuddet til fri- og privatskoler nå det højeste niveau, siden systemet blev indført i 1992.

- Vi ønsker, at flere børn, der er skrøbelige eller har handicap, får mulighed for frit at vælge skole. I dag kan det være svært for de frie grundskoler at efterkomme den store efterspørgsel fra familier med børn med særlige behov, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Hos Enhedslisten er de langt fra begejstrede for regeringens forslag.

Partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, hæfter sig ved, at det kan presse, hvad han kalder folkeskolernes i forvejen pressede økonomi.

- Folkeskolens pressede økonomi har de sidste ti år ført til lukning af hundredvis af skoler, og siden 2009 er klassekvotienterne vokset hvert eneste år.

- Der er behov for en massiv investering i vores folkeskole, og det er helt urimeligt, at regeringen i den situation i stedet vælger at øge forældrenes tilskyndelse til at forlade den, siger Jakob Sølvhøj. Han påpeger, at det ikke er første gang, at det sker.

- Det er meget beklageligt, at regeringen for tredje år i træk vil gennemføre en forhøjelse af tilskuddet til de private skoler. Vi har gennem en årrække set, hvordan flere og flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for de private skoler, så det nu næsten er hver femte elev, der går i en privat skole.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce