Annonce
Indland

Regeringen vil give Forsvaret 12,8 milliarder over seks år

Om seks år er Forsvarets budget løftet med mere end 20 procent, hvis regeringen får opbakning til udspil.

VLAK-regeringen vil som en del af udspillet til et nyt forsvarsforlig give Forsvaret 12,8 milliarder kroner over de næste seks år. Det fremgår af regeringens udspil, som bliver fremlagt onsdag.

Pengene skal give Forsvaret det "substantielle løft", som regeringen har varslet i sit regeringsgrundlag. Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger:

- Prisen for fred og sikkerhed er steget. Ville jeg ønske, at det ikke var sådan? Ja. Kan vi ignorere, at det ikke er sådan? Nej, det ville være endnu dyrere. Derfor vil vi investere mere i Forsvaret, siger Lars Løkke Rasmussen.

Forsvaret står i regeringens udspil til at få 800 millioner kroner ekstra næste år. Beløbet stiger hen over perioden, så man i det sidste år - år 2023 - giver forsvaret 4,8 milliarder kroner ekstra.

I dag er Forsvarets budget på cirka 21,7 milliarder kroner. Dermed vil Forsvarets budget om seks år være steget med mere end 20 procent set i forhold til i dag.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal pengene bruges til at styrket forsvaret på fire områder:

- Forsvaret skal for det første have flere militære muskler for at kunne bidrage til Natos forsvar.

- For det andet vil vi styrke Forsvarets kapacitet i forhold til deltagelse i internationale indsatser.

- Forsvaret skal for det tredje bidrage mere til danskernes tryghed og sikkerhed i forhold til terror.

- Og for det fjerde vil vi styrke vores evne til at beskytte os mod cyberangreb, siger Lars Løkke Rasmussen.

Nato har opstillet en målsætning om, at medlemslandene skal bevæge sig i mod at bruge 2,0 procent af bnp på forsvar i 2024. Det presser især USA's præsident Donald Trump hårdt på for, at de europæiske lande lever op til.

I dag bruger Danmark omkring 1,14 procent af bnp på forsvar.

Hvis regeringen får opbakning til sit udspil vil det dog stige til 1,3 procent af bnp, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Dermed kommer Danmark som ventet ikke til at opfylde Natos 2,0 procents målsætningen i den kommende forsvarsforligsperiode.

Men regeringen vil kunne bruge tallet til at vise Nato-kollegerne, at Danmark har stoppet besparelserne og optrappet forsvarsbudgettet.

Kombineret med Danmarks ofte meget aktive indsats i internationale missioner vil det være nok til at overbevise de allierede om Danmarks forsvarsvilje, mener regeringen.

- Jeg forventer, at der er en positiv reaktion fra Nato-landene, for vi opfylder de henstillinger, Nato er kommet om at stoppe besparelserne og bevæge os op i mod målsætningen om at bruge 2,0 procent, siger Claus Hjort Frederiksen.

Ifølge Løkke skal pengene "komme fra skatteyderne". Dels fra råderummet og måske via nye besparelser, som man kan finde frem til i forhandlingerne.

- Det vigtige er, at vi nu taler med partierne om, hvad Forsvaret har brug for. Så skal vi nok finde ud af at samle regningen op, siger Løkke.

VLAK-regeringen håber, at man kan have et ny forsvarsforlig på plads i midten af november med opbakning fra partierne i blå blok samt Socialdemokratiet og De Radikale, der også i dag er del af forsvarsforligskredsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce