Annonce
Esbjerg

Skal bilerne væk fra gaden? Regeringen vil give mulighed for at indføre bilfrie søndage

Børnene kunne uden problemer lege på de normalt befærdede veje under de bilfrie søndag i første halvdel af 1970erne. Her på Vedbæk Strandvej i 1973. Står det til regeringen, kan der snart tages lignende billeder. Foto: John Stæhr/Ritzau Scanpix
Transportminister vil med ændring af færdselsloven give kommuner ret til at indføre bilfri gader om søndagen.

I fremtiden skal gaderne i Aarhus og København helliges cyklende og gående om søndagen, mens bilerne skal blive i garagen og på parkeringspladsen.

Det er forslaget fra regeringen, der med en ændring af færdselsloven vil give den enkelte kommune selvbestemmelse over, hvor bilerne må køre om søndagen.

Planen er ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S), at kommunerne kan gøre gader bilfri om søndagen i tidsrummet 09-20. Idéen er skabt med tanke på Danmarks to største byer, København og Aarhus.

- Vi vil give byerne en mulighed for at kunne give et andet søndagsliv og udnytte byrummet på nye måder. Vi kan se, at der har været tiltag i København med sidegader og andet.

- Vi giver mulighed for at lave en hybrid, hvor der til hverdag kører biler, og om søndagen bruger man så gaden på en anden måde, siger Benny Engelbrecht.

Han understreger, at det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der med tiltaget vil kunne tage beslutningen. Det vil altså kræve et flertal i den enkelte kommune, ligesom ministeren forestiller sig, at kommunen vil tage borgerne med på råd.

- Det er helt afgørende, at det tager udgangspunkt i, at der er et lokalt ønske om det. Det er ikke noget, vi skal trække ned over hovedet på kommunerne, for der er ikke meget sjovt i at have en bilfri gade, hvis der så ikke er noget andet liv.

- Det afhænger af, hvordan man indretter sig lokalt. Hvis man i øvrigt tager hensyn til, at der kan være folk, der har brug for at kunne komme ind til deres egen ejendom, eller at kunne sikre, at en erhvervsdrivende fortsat kan modtage en leverance, så er jeg sikker på, at man lokalt kan balancere det, siger Benny Engelbrecht.

Han vurderer, at det er Aarhus og København, der vil have størst interesse i at kunne "tilbageerobre byrummet om søndagen", men han afviser ikke, at eksempelvis Odense og Esbjerg kan komme til at bruge lovændringen.

Ifølge ministeriet kunne man i København konkret gøre middelalderbyen eller brograderne bilfri om søndagen.

Transportministeren vil nu høre Folketingets øvrige partier, og kan man samle et flertal, kan idéen blive en realitet inden efteråret, vurderer han.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Casper møder flere sure kunder, når han kommer og fikser strømmen: Tonen er blevet mere hidsig og aggressiv

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce