Annonce
Indland

Regeringen vil have 500 ekstra værnepligtige i forsvarsudspil

Værnepligtige skal i fremtidens forsvar uddannes til at beskytte og bevogte strategisk vigtig infrastruktur.

Regeringen ønsker i fremtidens forsvar at målrette værnepligten mod konkrete bevogtnings- og sikringsopgaver.

Det fremgår af regeringens udspil til et nyt seksårigt forsvarsforlig, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer onsdag.

- Det samlede trusselsbillede er mere alvorligt end på noget andet tidspunkt efter Murens fald. Vi kan ikke længere bare tage vores sikkerhed for givet.

- Evnen til at forsvare Danmark er derfor helt fundamental for enhver regering til enhver tid. Vi må og skal værne om danskernes frihed og tryghed, siger statsministeren.

De tre regeringspartier vil øge antallet af værnepligtige med cirka 500 årligt, og værnepligten skal fortsat være fire måneder.

Regeringen vil afholde sig fra at tvangsindkalde værnepligtige. I hvert fald så længe mindst 90 procent af behovet for værnepligtige er frivillige.

I dag melder omkring 98 procent af de omkring 4300 værnepligtige sig til at aftjene værnepligten frivilligt.

Efter endt værnepligt skal man stå til rådighed i fem år, foreslår regeringen.

- Man bliver overført, når man kommer hjem fra værnepligten til totalforsvarsstyrken. Efter fem år glider man ud af det register.

- Skulle vi få brug for at sende brigaden ud, er der 180 dage, hvor man kan genindkalde dem og træne dem specifikt, siger forsvarsministeren kort efter pressemødet til flere medier.

Desuden vil regeringen afsætte "dedikerede ressourcer" til at oplyse om og markedsføre værnepligten.

Generelt vil VLAK-regeringen tilføre Forsvaret 12,8 milliarder kroner over de næste seks år.

Da forsvarsministeren forud for præsentationen sagde, at han gerne så flere værnepligtige, sagde udenrigsminister og Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, at det ikke var regeringens politik.

Dansk Folkeparti og De Konservative har derimod talt kraftigt for at øge mængden af værnepligtige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce