Annonce
Danmark

Regeringen vil have indført id-krav til alle spiludbydere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regeringen vil have spiludbydere, der sælger spil i kiosker eller supermarkeder, til at indføre et spilkort.

For fremtiden skal man fremvise id, når man oddser i en kiosk eller et supermarked.

Sådan lyder det fra skatteminister Morten Bødskov (S), efter at Danske Spil har offentliggjort, at selskabet fra næste år indfører et spilkort, der indeholder ens id, som betingelse for at spille.

- Det er vigtigt for mig, at branchen selv tager ansvar for at løse problemerne, og det gør Danske Spil nu med kravet om spilkortet.

- Næste skridt må så være at få det bredt ud til alle andre spiludbydere, der sælger væddemål i butikker, så vi virkelig kan komme ludomani, hvidvask, matchfixing og spil til mindreårige til livs, siger han i en skriftlig kommentar.

Spilkortet skal være med til at dæmme op for hvidvask og sikre, at unge under 18 år ikke spiller.

Danske Spil har endnu ikke løsningen med spilkortet på plads, men det vil både blive en fysisk og digital løsning - for eksempel via en app.

Morten Bødskov fortæller, at han i starten af næste år vil indkalde til forhandlinger i Folketinget om at brede spilkortet til alle spiludbydere i Danmark, der sælger spil i kiosk eller supermarkeder.

Der er en række andre spilselskaber end Danske Spil, som sælger spil i fysiske butikker.

Det gælder blandt andet Cashpoint, Bet25 og Stanleybet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];