Annonce
Danmark

Regeringen vil skære i friskolernes støtte

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regeringen følger i finansloven op på sit ønske fra valgkampen om at reducere tilskuddet til friskolerne.

Friskolerne var et debatemne under valgkampen i maj, og nu kan der være ændringer på vej, efter at Socialdemokratiet har overtaget regeringsmagten og onsdag fremlægger sit finanslovsudspil for 2020.

Regeringen vil nemlig reducere tilskuddet til friskolerne fra 2021, fremgår det ifølge Ritzaus oplysninger af regeringens udspil til en finanslov.

Koblingsprocenten, som er tilskuddet til de frie grundskoler, skal tilbagerulles fra de nuværende 76 procent til 71 procent.

Koblingsprocenten dækker over den andel af udgiften til en folkeskoleelev, som friskoler får til deres elever.

Regeringen vurderer, at den vil tjene 0,3 milliarder kroner årligt på tilbagerulningen, som er stik imod den tidligere regering, der fik tilskuddet op på 76 procent.

Under valgkampen i maj, hvor Venstre talte for at beholde koblingsprocenten på 76 procent, argumenterede Socialdemokratiet for at få den ned på de 71 procent, som den altså nu kan ende på i 2021.

Modstanderne af en reducering siger, at det vil betyde større egenbetaling fra forældre, fyringer af lærere eller i sidste ende lukning af flere friskoler.

Ifølge Liberal Alliance (LA) kan der allerede nu findes et flertal for at holde tilskuddet på de nuværende 76 procent.

- Regeringen vil øge forældrebetaling til friskoler. Det var samlet blå blok + Radikale Venstre imod i valgkampen.

- Derfor stiller LA beslutningsforslag om at holde koblingsprocenten i ro den kommende valgperiode. Håber, Radikale holder valgløfte og sikrer flertal udenom regeringen, skriver Alex Vanopslagh onsdag på Twitter.

Dansk Friskoleforenings formand, Peter Bendix Pedersen, har endnu ikke læst udspillet og tager derfor sine forbehold, men han ser dystert på den foreslåede reducering.

- Regeringen taler om at styrke uddannelse. Det gælder så bare ikke børn på friskolerne. Er det fordi, vi er en torn i øjet, eller gør vi noget forkert?

- Socialdemokraterne har i årevis sagt til os, at vores berettigelse var netop at være et alternativ til folkeskolen. Det forsvinder så nu. Der er en logik her, som ikke hænger sammen, siger Peter Bendix Pedersen.

Hvis reduceringen bliver en realitet, vil det sende mange skoler ud i en økonomisk krise, vurderer han.

- Det her vil komme til at ske hen over natten. Man reducerer med fem procent, og det er cirka 3000 kroner per elev.

- Mit skøn er, at op mod 100 friskoler vil komme i en situation, hvor de vil være så truede økonomisk, at de vil blive nødt til at lukke, siger han.

Med til regeringens finanslovsudspil hører dog også, at man fra 2021 vil prioritere 75 millioner kroner årligt til en pulje, der skal friholde de frie grundskoler, som ligger i yderkommuner eller har en høj andel af socialt udsatte børn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce