Annonce
Sydjylland

Regeringen vil skaffe flere elever med særlige behov på friskoler

- Vi vil gerne sikre, at friskolerne også kan tage et socialt ansvar ved at have råd til at have elever med særlige behov, siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen.

Regeringen vil i den kommende finanslov øremærke 71 millioner kroner til landets friskoler, så de i højere grad kan skaffe pladser til børn med særlige behov, som i dag på grund af økonomi ikke har samme frie skolevalg som andre.

Friskoler: Børn med særlige behov skal have samme mulighed for at komme på en friskole som alle andre børn.

Derfor vil regeringen i den kommende finanslov øremærke 71 millioner kroner til skolebørn med inklusionsbehov, så de også får muligheden for at vælge at gå på en friskole i stedet for en folkeskole.

Det fortæller Venstres undervisningsordfører i Folketinget, Anni Matthiesen fra Grindsted:

- Vi vil gerne sikre, at eleverne med særlige behov og deres forældre har samme frie skolevalg som andre, og så vil vi gerne sikre, at friskolerne også kan tage et socialt ansvar ved at have råd til at have elever med særlige behov. Ved at øremærke de 71 millioner kroner til friskolerne kan de være med til at løfte den store opgave med inklusion, fortæller Anni Matthiesen og tilføjer, at det især kan få betydning for børn i det syd- og sønderjyske område:

- På landet - og især i det sydjyske område - er friskolen jo ofte det eneste valg, hvis eleven ikke skal have langt til skole, fordi en del skoler er blevet lukkede og afløst af friskoler, fortæller hun.

Annonce

På landet - og især i det sydjyske område - er friskolen jo ofte det eneste valg, hvis eleven ikke skal have langt til skole.

Anni Matthiesen, Venstres undervisningsordfører.

Flere penge til friskolerne

Friskolerne - eller de frie grundskoler - modtager i dag 75 procent af gennemsnitsudgifterne for en folkeskoleelev i tilskud fra staten. Resten skal skolerne og forældrene til eleverne selv finansiere.I dag bliver der ikke øremærket nogle af de 75 procent, som skolerne modtager i støtte, til børn med særlige behov.

Regeringen foreslår derfor at hæve den såkaldte koblingsprocent fra 75 til 76 procent ved at øremærke de i alt 71 millioner kroner til børn med særlige behov, der vil gå på en fri grundskole.

En dyr affære

I dag er kommunernes praksis på området meget forskellig. Nogle kommuner vælger at lade pengene følge eleverne med særlige behov, når de flytter fra en folkeskole til en friskole. Og andre kommuner vælger at lade være, og så kan friskolen være tvunget til at lade være med at modtage den nye elev, fordi det kan koste op til 60-70.000 kroner ekstra for den nye skole.

- Især små skoler har svært ved at binde sig på store omkostninger på forhånd. Det kan være en rigtig dyr affære at tage imod en elev med særlige behov. Og hvis skolens økonomi kommer i fare, når der tages imod elever med særlige behov, så forstår jeg godt, at skolerne tænker sig en ekstra gang om, siger Anni Matthiesen.

Regeringen skal sandsynligvis forhandle finansloven på plads sammen med Dank Folkeparti. Her lyder meldingen fra folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen, at partiet bakker op om støtten til børnene med særlige behov på friskolerne:

- Det skal være lettere for friskolerne at kunne tage børn med særlige behov ind, men vi er ikke sikre på, at regeringens måde at finansiere det på er den rigtige, så jeg kan hverken sige ja eller nej til finansieringen. Det må finanslovs-forhandlingerne afgøre, siger Alex Ahrendtsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce