Annonce
Sydjylland

Regeringen vil skaffe flere elever med særlige behov på friskoler

- Vi vil gerne sikre, at friskolerne også kan tage et socialt ansvar ved at have råd til at have elever med særlige behov, siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen.

Regeringen vil i den kommende finanslov øremærke 71 millioner kroner til landets friskoler, så de i højere grad kan skaffe pladser til børn med særlige behov, som i dag på grund af økonomi ikke har samme frie skolevalg som andre.

Friskoler: Børn med særlige behov skal have samme mulighed for at komme på en friskole som alle andre børn.

Derfor vil regeringen i den kommende finanslov øremærke 71 millioner kroner til skolebørn med inklusionsbehov, så de også får muligheden for at vælge at gå på en friskole i stedet for en folkeskole.

Det fortæller Venstres undervisningsordfører i Folketinget, Anni Matthiesen fra Grindsted:

- Vi vil gerne sikre, at eleverne med særlige behov og deres forældre har samme frie skolevalg som andre, og så vil vi gerne sikre, at friskolerne også kan tage et socialt ansvar ved at have råd til at have elever med særlige behov. Ved at øremærke de 71 millioner kroner til friskolerne kan de være med til at løfte den store opgave med inklusion, fortæller Anni Matthiesen og tilføjer, at det især kan få betydning for børn i det syd- og sønderjyske område:

- På landet - og især i det sydjyske område - er friskolen jo ofte det eneste valg, hvis eleven ikke skal have langt til skole, fordi en del skoler er blevet lukkede og afløst af friskoler, fortæller hun.

Annonce

På landet - og især i det sydjyske område - er friskolen jo ofte det eneste valg, hvis eleven ikke skal have langt til skole.

Anni Matthiesen, Venstres undervisningsordfører.

Flere penge til friskolerne

Friskolerne - eller de frie grundskoler - modtager i dag 75 procent af gennemsnitsudgifterne for en folkeskoleelev i tilskud fra staten. Resten skal skolerne og forældrene til eleverne selv finansiere.I dag bliver der ikke øremærket nogle af de 75 procent, som skolerne modtager i støtte, til børn med særlige behov.

Regeringen foreslår derfor at hæve den såkaldte koblingsprocent fra 75 til 76 procent ved at øremærke de i alt 71 millioner kroner til børn med særlige behov, der vil gå på en fri grundskole.

En dyr affære

I dag er kommunernes praksis på området meget forskellig. Nogle kommuner vælger at lade pengene følge eleverne med særlige behov, når de flytter fra en folkeskole til en friskole. Og andre kommuner vælger at lade være, og så kan friskolen være tvunget til at lade være med at modtage den nye elev, fordi det kan koste op til 60-70.000 kroner ekstra for den nye skole.

- Især små skoler har svært ved at binde sig på store omkostninger på forhånd. Det kan være en rigtig dyr affære at tage imod en elev med særlige behov. Og hvis skolens økonomi kommer i fare, når der tages imod elever med særlige behov, så forstår jeg godt, at skolerne tænker sig en ekstra gang om, siger Anni Matthiesen.

Regeringen skal sandsynligvis forhandle finansloven på plads sammen med Dank Folkeparti. Her lyder meldingen fra folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen, at partiet bakker op om støtten til børnene med særlige behov på friskolerne:

- Det skal være lettere for friskolerne at kunne tage børn med særlige behov ind, men vi er ikke sikre på, at regeringens måde at finansiere det på er den rigtige, så jeg kan hverken sige ja eller nej til finansieringen. Det må finanslovs-forhandlingerne afgøre, siger Alex Ahrendtsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce