Annonce
Sydjylland

Regeringen vil skaffe flere elever med særlige behov på friskoler

- Vi vil gerne sikre, at friskolerne også kan tage et socialt ansvar ved at have råd til at have elever med særlige behov, siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen.

Regeringen vil i den kommende finanslov øremærke 71 millioner kroner til landets friskoler, så de i højere grad kan skaffe pladser til børn med særlige behov, som i dag på grund af økonomi ikke har samme frie skolevalg som andre.

Friskoler: Børn med særlige behov skal have samme mulighed for at komme på en friskole som alle andre børn.

Derfor vil regeringen i den kommende finanslov øremærke 71 millioner kroner til skolebørn med inklusionsbehov, så de også får muligheden for at vælge at gå på en friskole i stedet for en folkeskole.

Det fortæller Venstres undervisningsordfører i Folketinget, Anni Matthiesen fra Grindsted:

- Vi vil gerne sikre, at eleverne med særlige behov og deres forældre har samme frie skolevalg som andre, og så vil vi gerne sikre, at friskolerne også kan tage et socialt ansvar ved at have råd til at have elever med særlige behov. Ved at øremærke de 71 millioner kroner til friskolerne kan de være med til at løfte den store opgave med inklusion, fortæller Anni Matthiesen og tilføjer, at det især kan få betydning for børn i det syd- og sønderjyske område:

- På landet - og især i det sydjyske område - er friskolen jo ofte det eneste valg, hvis eleven ikke skal have langt til skole, fordi en del skoler er blevet lukkede og afløst af friskoler, fortæller hun.

Annonce

På landet - og især i det sydjyske område - er friskolen jo ofte det eneste valg, hvis eleven ikke skal have langt til skole.

Anni Matthiesen, Venstres undervisningsordfører.

Flere penge til friskolerne

Friskolerne - eller de frie grundskoler - modtager i dag 75 procent af gennemsnitsudgifterne for en folkeskoleelev i tilskud fra staten. Resten skal skolerne og forældrene til eleverne selv finansiere.I dag bliver der ikke øremærket nogle af de 75 procent, som skolerne modtager i støtte, til børn med særlige behov.

Regeringen foreslår derfor at hæve den såkaldte koblingsprocent fra 75 til 76 procent ved at øremærke de i alt 71 millioner kroner til børn med særlige behov, der vil gå på en fri grundskole.

En dyr affære

I dag er kommunernes praksis på området meget forskellig. Nogle kommuner vælger at lade pengene følge eleverne med særlige behov, når de flytter fra en folkeskole til en friskole. Og andre kommuner vælger at lade være, og så kan friskolen være tvunget til at lade være med at modtage den nye elev, fordi det kan koste op til 60-70.000 kroner ekstra for den nye skole.

- Især små skoler har svært ved at binde sig på store omkostninger på forhånd. Det kan være en rigtig dyr affære at tage imod en elev med særlige behov. Og hvis skolens økonomi kommer i fare, når der tages imod elever med særlige behov, så forstår jeg godt, at skolerne tænker sig en ekstra gang om, siger Anni Matthiesen.

Regeringen skal sandsynligvis forhandle finansloven på plads sammen med Dank Folkeparti. Her lyder meldingen fra folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen, at partiet bakker op om støtten til børnene med særlige behov på friskolerne:

- Det skal være lettere for friskolerne at kunne tage børn med særlige behov ind, men vi er ikke sikre på, at regeringens måde at finansiere det på er den rigtige, så jeg kan hverken sige ja eller nej til finansieringen. Det må finanslovs-forhandlingerne afgøre, siger Alex Ahrendtsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce