Annonce
Danmark

Regeringen vil skrotte omstridt opholdskrav

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Blå partiers opholdskrav for dagpenge skal rulles tilbage, siger ny minister. Støttepartier er glade.

Den socialdemokratiske regering vil fjerne det omstridte opholdskrav, der begrænser retten til dagpenge.

Det garanterer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Det er vores politik, og det kommer til at ske, siger han i et interview med Politiken.

Hvornår kan han ikke sige noget om, men opholdskravet står "langt oppe" på listen over hans kommende opgaver.

Ministeren forventer, at det vil koste et sted mellem 100 og 150 millioner kroner om året at skrotte kravet.

- Vi skal finde noget finansiering et eller andet sted, og det kommer vi ikke til at kunne nå at gøre ved den førstkommende finanslov, som bliver fremlagt lige om lidt, uddyber Peter Hummelgaard over for Ritzau.

Han peger på flere grunde til at droppe kravet.

- Den overvejende del af folk, der bliver fanget i det, er etniske danskere, som har været i udlandet for at arbejde. Så det strider jo imod intentionen fra dem, der vedtog det i sin tid, siger ministeren og nævner, at det også har vist sig "umuligt at administrere".

- For det tredje – hvilket er et kæmpe problem – er det med til at udhule, hvor attraktivt det er at melde sig ind i en a-kasse, siger Peter Hummelgaard til Politiken.

Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge.

Det gælder også, selv om man i alle årene har indbetalt til en a-kasse.

Det blev vedtaget af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti kort før årsskiftet og trådte i kraft ved nytår.

Intentionen med et opholdskrav er at skærme dagpengesystemet for udlændinge, der kommer til Danmark. Det rammer dog også danskere, der i en periode har været bosiddende i udlandet.

Blandt regeringens støttepartier er der begejstring.

- Fantastisk, siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), der presser på for hurtig afskaffelse af opholdskravet.

De Radikale og Enhedslisten støtter også en annullering og er klar til at sikre regeringen flertal. Beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R) ønsker at forsøge at finde pengene til at få afskaffet kravet allerede ved den kommende finanslov.

- Det var håbløst at indføre det her krav i første omgang, så jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det hurtigst muligt bliver afskaffet, siger hun til Ritzau.

Venstre og Dansk Folkeparti står til gengæld fast på, at det nuværende opholdskrav er det rette.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce