Annonce
Danmark

Regeringen vil skrotte omstridt opholdskrav

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Blå partiers opholdskrav for dagpenge skal rulles tilbage, siger ny minister. Støttepartier er glade.

Den socialdemokratiske regering vil fjerne det omstridte opholdskrav, der begrænser retten til dagpenge.

Det garanterer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Det er vores politik, og det kommer til at ske, siger han i et interview med Politiken.

Hvornår kan han ikke sige noget om, men opholdskravet står "langt oppe" på listen over hans kommende opgaver.

Ministeren forventer, at det vil koste et sted mellem 100 og 150 millioner kroner om året at skrotte kravet.

- Vi skal finde noget finansiering et eller andet sted, og det kommer vi ikke til at kunne nå at gøre ved den førstkommende finanslov, som bliver fremlagt lige om lidt, uddyber Peter Hummelgaard over for Ritzau.

Han peger på flere grunde til at droppe kravet.

- Den overvejende del af folk, der bliver fanget i det, er etniske danskere, som har været i udlandet for at arbejde. Så det strider jo imod intentionen fra dem, der vedtog det i sin tid, siger ministeren og nævner, at det også har vist sig "umuligt at administrere".

- For det tredje – hvilket er et kæmpe problem – er det med til at udhule, hvor attraktivt det er at melde sig ind i en a-kasse, siger Peter Hummelgaard til Politiken.

Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge.

Det gælder også, selv om man i alle årene har indbetalt til en a-kasse.

Det blev vedtaget af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti kort før årsskiftet og trådte i kraft ved nytår.

Intentionen med et opholdskrav er at skærme dagpengesystemet for udlændinge, der kommer til Danmark. Det rammer dog også danskere, der i en periode har været bosiddende i udlandet.

Blandt regeringens støttepartier er der begejstring.

- Fantastisk, siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), der presser på for hurtig afskaffelse af opholdskravet.

De Radikale og Enhedslisten støtter også en annullering og er klar til at sikre regeringen flertal. Beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R) ønsker at forsøge at finde pengene til at få afskaffet kravet allerede ved den kommende finanslov.

- Det var håbløst at indføre det her krav i første omgang, så jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det hurtigst muligt bliver afskaffet, siger hun til Ritzau.

Venstre og Dansk Folkeparti står til gengæld fast på, at det nuværende opholdskrav er det rette.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce