Annonce
Indland

Regeringen vil uddanne 100 flere speciallæger

Ifølge regeringen skal uddannelse af flere læger i almen medicin afhjælpe manglen på praktiserende læger. (Genrefoto).

Patienter skal oftere behandles lokalt, mener regeringen, der ønsker at uddanne flere praktiserende læger.

Regeringen ønsker at uddanne yderligere 100 speciallæger i almen medicin.

Det er dem, som ofte arbejder i almen praksis - altså borgernes egen læge. Det fremgår af regeringens sundhedsudspil, som bliver fremlagt onsdag.

I udspillet lægges der vægt på, at en del af sundhedsbehandlingen skal rykke fra regionerne og tættere på de enkelte borgere. Til det er der brug for flere læger, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under fremlæggelsen af udspillet.

- Vi er nødt til at sætte ind med også at uddanne flere læger, flere sygeplejersker, mere personale, siger han.

Udspillet fokuserer på, at de praktiserende læger skal spille en endnu større rolle, fordi de er den primære sundhedskontakt til den enkelte borger, forklarer børne- og socialminister Mai Mercado (K).

- Der skal være flere praktiserende læger til at løfte opgaverne.

- De 3500 alment praktiserende læger har en nøglerolle i det nære sundhedsvæsen. Når sygdom rammer i familien, går man ofte først til sin egen læge. Den læge, der kender familien bedst og derfor kan hjælpe bedst, siger hun.

De 100 ekstra uddannelsespladser kommer ud over 60 pladser, som regeringen allerede har tilføjet blandt andet på baggrund af anbefalinger fra lægedækningsudvalget.

Der åbner 60 nye pladser på videreuddannelsesforløbet i almen medicin i 2019, mens de resterende 100 pladser er tilgængelige i 2020.

Desuden fremgår det af sundhedsudspillet, at regeringen har en ambition om at fortsætte satsningen på almen medicin i perioden 2021-2025.

Socialdemokratiet kom i oktober sidste år også med et forslag om, at der skulle uddannes 100 ekstra speciallæger i almen medicin.

Netop de 100 ekstra stillinger begejstrer Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

- Vi er meget, meget tilfredse med, at der lægges op til 100 nyopslåede stillinger inden for almen medicin. Det er efter min mening et seriøst udspil til at genoprette den ubalance, som vi desværre har haft mellem sygehuse og almen praksis.

Ifølge ham er der efterspørgsel blandt lægerne til at fylde pladserne.

- Vi er i en krise lige nu, fordi vi mangler så mange praktiserende læger. Selvfølgelig skaber det her hverken mange praktiserende læger i morgen eller næste år, men det sætter en udvikling i gang, som vi kan vente os meget af.

Dog kommer læger som en del af uddannelsen ud og hjælper til, og derfor vil det føre til en mindre effekt allerede fra 2019, vurderer Christian Freitag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce