Annonce
Nordtyskland

Regeringschef om coronakrise: Vi er i undtagelsestilstand

Jeg kan ikke stå fast på mit princip om at hellige søndagen til familien, når hele Slesvig-Holstens ve og vel er på spil, erkender ministerpræsident Daniel Günther. Foto: CDU Schleswig-Holstein/Sönke Ehlers.
Cornoakrisen er det voldsomste, jeg nogensinde har oplevet, forklarer Daniel Günther, der som regeringschef i Slesvig-Holsten har måttet træffe drastiske beslutninger og sætte delstaten delvist i stå-

KIEL: Slesvig-Holstens ministerpræsident beskriver coronakrisen som en absolut udtagelsestilstand, der også indskrænker privatlivet.

- De seneste ti dage var voldsommere end noget, jeg nogensinde har oplevet. Beslutninger skal træffes i et vanvittigt tempo, siger regeringschefen til avisen Lübecker Nachrichten.

Sit princip om at hellige sig sin familie om søndagen kan han ikke overholde for øjeblikket.

Annonce

Familieliv er en opmuntring

- Dagligt skal der træffes beslutninger, og jeg kan ikke stå fast på principper, når hele Slesvig-Holstens ve og vel er vigtigere, forklarer den 46-årige.

Han kan dog fortsat opretholde kontakten med familien, og oplever lidt afslapning, når han kan tage sig af sine to børn

- Jeg glæder mig for eksempel, når jeg kan lægge min datter i seng, forklarer Daniel Günther.

En planlagt pause i påsketiden kan han ikke tage.

- Det er indlysende, at jeg slet ikke kan holde ferie i april, erkender ministerpræsidenten.

Fredag rettede Daniel Günther pr. video en indtrængende appel til delstatens borgere om at overholde myndighederne forordninger, der skal begrænse smittespredningen. Han finder det dybt besynderligt, når unge mennesker laver sjov med situationen og for eksempel omfavner andre, forklarer han i interviewet med Lübecker Nachrichten.

Færre er letsindige

Han undrer sig ligeledes over de medlemmer af den ældre generation, som mener myndighederne overreagerer og sprder panik. Det sker for eksempel med argumenter om, at de tidligere har oplevet værre ting.

- Men der er stadig færre, der tager for let på tingene, konkluderer Daniel Günther.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce