Annonce
Tarm

Region Midtjylland melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd

Region Midtjylland har fra årsskiftet meldt sig i Landdistrikternes Fællesråd som den første region, der er med i fællesskabet. PR-foto
Fra 1. januar er Region Midtjylland blevet en del af Landdistrikternes Fællesråd. Det sker for at optimere muligheden for udvikling i hele regionen.

Holstebro: Både i de større byer såvel som i oplandet skal der være gode muligheder for udvikling og et godt liv. Derfor har Region Midtjylland fra årsskiftet meldt sig i Landdistrikternes Fællesråd. Det er den første region, der er med i fællesskabet.

- Regionsrådet har vedtaget en ambitiøs regional udviklingsstrategi, der fokuserer på muligheden for at leve et godt liv i hele regionen. Det gælder både i de større byer og i landdistrikterne, hvor regionen har en række muligheder for at understøtte bæredygtig udvikling. Det ønsker vi at gøre sammen med de mange aktører, der allerede er i gang, siger formand for Region Midtjyllands Udvalg for Regional Udvikling, Jørgen Nørby (V), i en pressemeddelelse.

Annonce

Central aktør

Region Midtjylland er den andenstørste region i Danmark og repræsenterer næsten 1,3 millioner danskere. Hovedopgaven er at styre størstedelen af sundhedsvæsenet, men også områdets regionale udvikling, herunder landdistriktsudvikling, uddannelse, kollektiv trafik, råstofindvinding med videre indgår i regionernes opgaver. Derfor glæder det formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at en så stor spiller har meldt sig ind:

- Hver gang vi får et nyt medlem, manifesterer Landdistrikternes Fællesråd sin position som den centrale og overordnede aktør, der kæmper for at sikre et land i bedre balance. For første gang har en region meldt sig ind under fanerne, og det er jeg rigtig glad for og stolt over, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Indland

Endnu en heftig vejr-weekend: Kraftig blæst og høj vandstand i vente

Esbjerg For abonnenter

Ny ballade i Socialdemokratiet: Sandrini kræver formand sat på plads i højhussag

Annonce