x
Annonce
Sydjylland

Region Syddanmark i kovending: Sender langt flere i fleksjob

Region Syddanmark er tætte på at nå målet om antallet af fleksjobbere. Arkivfoto: Louise Koustrup
Seneste tal fra Region Syddanmark viser, at antallet af fleksjob er steget markant siden 2017. Regionen er nu optimistiske for at nå målsætningen for 2019.

Sundhed: Regionen sender langt flere i fleksjob og har næsten nået målsætningen for 2019. Det viser nye tal fra regionen, som blev præsenteret på det seneste regionsrådsmøde.

1. august har regionen 454 personer i fleksjob. I oktober 2017 lød tallet på 373, og antallet af fleksjob var raslet ned med et fald på næsten 20 procent siden 2010. Det fik dengang regionrådsmedlem Jørn Lehmann Petersen (S) til at kalde tallene for deprimerende. Med de nye tal er tonen blevet en anden.

- Det er et særdeles flot resultat, og jeg vil gerne rose regionen for at være kommet tilbage på det niveau, vi var på i 2010, fortæller Jørn Lehmann Petersen.

Regionen lavede i 2017 en indsatsplan for antallet af fleksjobbere med et klart ønske om at nå 2010-niveauet på 462 fleksjobs inden udgangen af 2019. Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, konkluderede sidste år, at regionen ikke kunne nå målet, men med den fornuftige fremgang føler han, at man er godt på vej.

- Vi er klart mere positive nu, og vi er tætte på at nå målet, fortæller Kurt Espersen.

Annonce
Vi er klart mere positive nu, og vi er tætte på at nå målet.

Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark.

Fokus og forståelse skaber fremgang

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2019, afsatte Region Syddanmark seks millioner kroner til at realisere målet for ansatte på særlige vilkår.

- Pengene er brugt til at understøtte processen og betale de øgede lønmidler. Pengene har selvfølgelig hjulpet til, men i det store spil er det ikke de store summer, der er blevet brugt på dette, fortæller Kurt Espersen.

Selv er Kurt Espersen overbevist om, at et øget ledelsesfokus fra koncerndirektionen i regionshuset og fra direktionerne på alle sygehuse og psykiatrien, hvor man har fulgt udviklingen, er en større årsag til stigningen. Jørn Lehmann Petersen er enig og tror på, at mentaliteten i Region Syddanmark har ændret sig en smule.

- Jeg tror, at der generelt er en mere udbredt forståelse for, at vi skal udvise et større socialt ansvar som offentlig myndighed, fortæller Jørn Lehmann Petersen.

Tidligere patienter er kommet i arbejde

Psykiatrien har klaret sig bedst, når man ser udviklingen fra december 2018 til august 2019, hvor antallet af fleksjobbere er steget med ni personer. Psykiatrien har gjort meget ud af tiltaget "medarbejdere med brugerbaggrund", hvor man ansætter tidligere patienter til at hjælpe de nye patienter. Ole Ryttov, sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark, oplever et positivt udfald af dette initiativ.

- De nye patienter kan opleve tidligere patienter, som er kommet igennem det at være psykisk syg. Disse medarbejdere er gode lysende eksempler på, at man kan få det bedre igen, fortæller Ole Ryttov.

Tiltaget kommer som følge af en efterspørgsel fra patienter og pårørende, og Kurt Espersen håber, at andre vil tage ved lære af de gode erfaringer.

- Vi er i gang med at brede dette koncept ud til de enheder i Region Syddanmark, som kan drage nytte af det, fortæller Kurt Espersen.

Selvom Jørn Lehmann Petersen er tilfreds med tallene, ønsker han et fortsat fokus på området, så regionen skaber endnu flere fleksjob til dem, der har brug for det.

- Mennesker, der ikke kan arbejde fuldtid grundet sygdom eller personlige problemer, har det svært nok i forvejen. Derfor skal disse mennesker have nemmere ved at finde et fleksjob, ellers kan det godt se rigtig håbløst ud for dem, fortæller Jørn Lehmann Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce