Annonce
Sydjylland

Region Syddanmark ignorerede indvending fra forskningsleder i Grindsted-sag

Borgere i Grindsted har i årevis været bekymrede for, om man bliver syg af at bo i byen som følge af forureningen fra Grindstedværket, der mellem 1924 og 1976 deponerede giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i og omkring byen. Foto: Tobias Nicolai/Ritzau
Grindsted-rapport kunne "dokumentere", at det er sikkert at bo i Grindsted trods forurening, sagde Stephanie Lose i pressemeddelelse. Det skete til trods for advarsel fra forskningsleder.

Grindstedforureningen: Grindsted-rapporten, som regionen havde fået lavet af forskere fra SDU for at finde ud af, om man bliver syg af at bo tæt på Grindstedværket, kunne ikke dokumentere, at det generelt er sikkert at bo i byen. Advarslen kom fra forskningslederen bag Grindsted-rapporten selv.

Det viser et udkast til pressemeddelelsen, som Region Syddanmark sendte forbi forskningslederen, og som Information har fået aktindsigt i.

Men det valgte regionen at ignorere og sendte alligevel en pressemeddelelse ud til offentligheden, hvori regionsformand Stephanie Lose (V) slog fast, at »vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted«.

Annonce

Det skriver Information.

I udkastet til pressemeddelelsen kommenterede forskningslederen, at "det er et stærkt udtryk, at det kan dokumenteres" at det er sikkert og trygt at bo i Grindsted, sådan som Stephanie Lose påstod i pressemeddelelsen.

- Det er en politisk fortolkning, men ikke noget, rapporten kan dokumentere, fortsatte forskningslederen i sin kommentar.

Ignorerede invending

Men den centrale indvending ignorerede regionen, og Loses bestridte påstand fik altså lov at nå befolkningen i Grindsted, som i årevis har været bekymrede for, om man bliver syg af at bo i byen som følge af forureningen fra Grindstedværket, der mellem 1924 og 1976 deponerede giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i og omkring byen.

Derfor igangsatte Region Syddanmark i 2018 en undersøgelse af borgernes sundhed – den såkaldte Grindsted-rapport. I lørdagens Information kritiserede en række eksperter regionen for at bruge rapporten til at forsøge at sætte et punktum i sagen, selv om undersøgelsen gjorde flere bekymrende sygdomsfund af sygdomme, der kan være knyttet til forureningen.

Claus Emmeche, lektor på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, finder det "dybt problematisk", at Region Syddanmark på den måde forbigik forskningslederen bag rapporten.

- Det bekræfter jo, at de giver den en tand for meget for at spinne nyheden om den længe ventede rapport, siger han til Information

Annonce

Kritik fra eksperter

Også Heine Andersen, professor emeritus på Københavns Universitet, mener, det er opsigtsvækkende, at Stephanie Lose brugte Grindsted-rapporten som dokumentation for noget, forskningslederen bag ellers understreger ikke er tilfældet.

- Region Syddanmark kan have en interesse i at give et billede af, at der ikke er grund til at være nervøse, fordi forureningssagen i Grindsted kan påvirke huspriserne, regionsvalget osv. Det får man jo styrket mistanken om, når de vælger at overhøre forskerens kommentar, siger han til Information.

Ifølge Stephanie Lose, der også er formand for Danske Regioner, henviser formuleringen om, at det er trygt og sikkert at bo i Grindsted "til det faktum, at der i undersøgelsen er påvist en signifikant lavere dødelighed i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer".

- Men set i bakspejlet, så skal man altid være varsom med at bruge ordet ‘dokumentere’ i sammenhæng med statistiske undersøgelser, siger hun til Information.

Annonce

Blev ikke informeret

Stephanie Lose fortæller, at hun ikke blev informeret af sit embedsværk i Region Syddanmark om forskningslederens kommentar til ordvalget ‘dokumentere’.

- Ordet indgik i det udkast til pressemeddelelsen, som jeg fik, og jeg var ikke vidende om forskninglederens overvejelse i forhold til den konkrete formulering og tænkte heller ikke selv over den i forbindelse med min egen godkendelse af pressemeddelelsen.

Stephanie Lose har "ingen kommentarer" til, at hendes embedsværk har set forskningslederens kommentar, men ignoreret den.

Forskningsleder på Grindsted-rapporten Annette Kjær Ersbøll, som også er professor på Statens Institut for Folkesundhed på SDU, fortæller i et skriftligt svar, at det var "en kommentar", hun kom med.

- Revidering af en tekst, i dette tilfælde en pressemeddelelse, er en proces, hvor mange ofte kommer med kommentarer og forslag. Den endelige version af pressemeddelelsen udarbejdede regionen, og hvilke af mine forslag eller kommentarer, der blev anvendt, var regionens valg. Det er dem, der stod som afsender på pressemeddelelsen, udtaler hun.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Så er arbejdet skudt i gang: Politikere sender tommel op til Europas største brintfabrik og 300 nye job i Esbjerg

Varde For abonnenter

Claus er skuffet efter frifindelse for uagtsomt manddrab: - Det er ham, der er kørt ind i min mor og far

Esbjerg

Det Faglige Hus runder 175.000 medlemmer to år før tid: Er nu storebror på gul stue

Esbjerg

Offer for tyveri af designervarer fandt tyvekosterne på nettet: Få timer efter var tyven anholdt

Sundhedsministeren er smittet med corona

Aabenraa For abonnenter

Fire øjne ser bedre i to udvalg end i ét udvalg: En af valgnattens store sejrherrer forsvarer opdeling af udvalg

Varde

14-årig træner målrettet mod at få en professionel fodboldkarriere for den engelske klub Chelsea

Sønderborg

Arrangører afliver byfest: Derfor kører karrusellen ikke længere

Boligsalget slår sidste år flere uger inden årsskiftet

Haderslev For abonnenter

Forsker: - Farligere at bevæge sig ud i trafikken end at gå tur i naturnationalparken

Kolding For abonnenter

Martin har haft op mod 120 rejsedage om året: - Min kuffert er mit værksted og mit kontor

Erhverv

Markrobot høster hyldest igen: Virksomheden bag skal vækste 100 procent om året

Annonce