Annonce
Regionalt

Region Syddanmark sender sine to testbiler til Aarhus

Ifølge Region Syddanmark vil turister i Syddanmark på et tidspunkt igen få muligheden for at blive testet i sommerlandet.
De to testbiler, som har testet turister for covid-19, assisterer nu Region Midtjylland med at teste borgere i og omkring Aarhus. Region Syddanmark indstiller derfor testningen i det syddanske sommerland i en periode.
Annonce

Aarhus og opland er i øjeblikket et af de steder i Danmark, der er hårdest ramt af coronavirus. Derfor er interessen for at blive testet for virus stærkt stigende. Det betyder, at Region Midtjylland har svært ved at nå at teste alle de borgere, som ønsker at blive testet.

Region Midtjylland her derfor bedt de øvrige regioner om assistance. Region Syddanmark har sagt ja til at hjælpe, og regionen sender derfor de to testbiler, som siden slutningen af juni har testet turister i det syddanske sommerland, til Aarhus. Bilerne, der er ombyggede ambulancer, kørte mod Aarhus mandag formiddag.

Region Syddanmark indstiller derfor testningen i det syddanske sommerland i en periode.

- Region Midtjylland har bedt os om hjælp, og selvfølgelig giver vi dem så en hjælpende hånd, fordi vi lige nu ikke finder særlig mange smittede i vores region. De mange smittede i Aarhus lige nu viser, at coronavirus stadig er i blandt os, og at det derfor er meget vigtigt fortsat at følge sundhedsmyndighedernes råd om at vaske hænder og holde afstand, siger regionrådsformand Stephanie Lose (V).

Annonce

Fortsat mulighed for at blive testet

Region Syddanmarks to testbiler har i første omgang lovet at hjælpe i Aarhus til og med fredag den 14. august. Region Syddanmark informerer, når turister i Syddanmark igen kan blive testet i sommerlandet.

Køreplanerne for de syddanske testbiler kan findes på Region Syddanmarks hjemmeside og på regionens facebookside.

Selvom Region Syddanmarks to testbilerne kører mod Aarhus, tester regionen fortsat ved grænsen og i Billund lufthavn. Alle syddanskere kan ligeledes fortsat bestille tid til en test i de faste Testcenter Danmark telte på nettet, og bliver testet på sygehusene ved symptomer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Fjerde gang var lykkens gang: Ribe-Esbjerg på pointtavlen efter fredagsdrama i Lemvig

Annonce