Annonce
Sydjylland

Region Syddanmark vil minimere risiko for smitteudbrud på sygehusene

Det er afdelingen for urinvejskirurgi på Sygehus Lillebælt i Vejle, der blev ramt af et udbrud af corona-smitte blandt patienter og sygehusansatte. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
De samme patienter testes flere gange, og personalet bruger værnemidler - også ved patienter uden symptomer på covid-19. Det er blandt de nye tiltag, Region Syddanmark sætter i gang for at undgå smitte på sygehusene.

Region Syddanmark havde i sidste uge 21 personer, der var blevet smittet med covid-19 på Sygehus Lillebælt, selvom alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen var blevet fulgt. Det får regionen til at intensivere arbejdet med at undgå smittespredning. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Sygehusdirektører og koncernledelsen i Region Syddanmark mødtes tirsdag den 19. maj i den regionale covid-19-task force, hvor en sag med de smittede patienter fra Vejle Sygehus var på dagsordenen.

Tilfældet på sygehuset blev gennemgået og evalueret, og det står klart, at sygehuset har fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

- Vi er ikke den eneste region, der har oplevet en smittespredning på denne måde. Det er uundgåeligt, at vi og andre regioner vil komme til at opleve udbrud igen, men det handler om at minimere antallet, siger koncerndirektør Kurt Espersen.

Region Syddanmark vil nu tage retningslinjerne op til diskussion på et møde med Sundhedsstyrelsen, hvor de forskellige regioners erfaringer og input kan komme frem, så man i fællesskab kan vurdere, om der skal ændres på de nuværende retningslinjer.

- Vi står med en sygdom, som ingen kender fuldt ud endnu. Det giver udfordringer, når vi skal inddæmme den. Selvom vi har fulgt alle retningslinjerne til punkt og prikke, så illustrerer tilfældet fra Vejle bare, at vi ikke fuldstændigt kan forhindre en spredning af smitten. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå det, siger Kurt Espersen.

Annonce

De tre retningslinjer

Han fortæller, at regionen vil intensivere arbejdet med en række tiltag, der ligger inden for de nuværende retningslinjer:

- At visse patientgrupper skal testes oftere. En lang række sygdomme kan medføre feber og dermed dække over en eventuel sent udviklet covid-19. Ved at teste dem oftere, kan sygehusene fange eventuelle covid-19-patienter hurtigt og isolere dem fra andre patienter.

- At medarbejdernes brug af værnemidler skal tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip. Medarbejdere skal være mere opmærksomme på at bruge værnemidler – også ved patienter uden symptomer på covid-19.

- At særligt udsatte patienter kan kontakte deres respektive afdelinger, hvis de ønsker en dialog om, hvorvidt en ikke-vigtig operation og behandling kan og bør udskydes.

De tre initiativer bliver indført hurtigst muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Kræmmere rykkede i Perlegade

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce